Flygtninge i fare

star_gray-1

Ulovlige EU -"pushbacks" og 2000 flygtninges død

https://www.theguardian.com/global-development/2021/may/05/revealed-2000-refugee-deaths-linked-to-eu-pushbacks

(Guardian: 5.5.2021: oversættelse: Mona Ljungberg)

Guardian kan afsløre, at i forbindelse med mere end 2.000 menneskers død har EU-medlemslande brugt ulovlige operationer til at tvinge mindst 40.000 asylansøgere tilbage fra Europas grænser under pandemien.

I en af ​​de største masseudvisninger i årtier, har europæiske lande, støttet af EUs grænseagentur Frontex, systematisk tvunget flygtninge retur i tusindvis, herunder børn på flugt fra krige, ved hjælp af ulovlige taktikker lige fra ydmygende behandling til brutalitet under tilbageholdelser eller transporter.

Guardians analyse er baseret på rapporter frigivet af FN-agenturer kombineret med en database med hændelser indsamlet af ikke-statslige organisationer. Ifølge velgørenhedsorganisationer er regelmæssigheden og brutaliteten af ​​pushback-praksis (tvangstilbagesendelser) vokset i med indtræffet af ​​Covid-19.

Resultaterne kommer nu, hvor EUs overvågning mod svig, Olaf, har indledt en undersøgelse af Frontex på grund af påstande om chikane, forseelse og ulovlige operationer, der har til formål at forhindre asylansøgere i at nå EU’s kyster.

Ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) ankom der i 2020 ad søvejen og via land omkring 100.000 indvandrere til Europa, sammenlignet med 2019 omkring130.000, og i 2017 omkring 190.000.

Siden januar 2020 har Italien, Malta, Grækenland, Kroatien og Spanien på trods af faldet i antallet accellereret deres hårde migrationsdagsorden. Siden indførelsen af ​​delvis eller fuldstændig grænselukning for at standse udbruddet af coronavirus har disse lande betalt ikke EU-stater, og hvervet private fartøjer til at opfange både i havsnød og tvinge passagerer tilbage til tilbageholdelsescentre. Der har været gentagne rapporter om mennesker, der er blevet slået, røvet, blevet klædt nøgne ved grænserne eller efterladt til søs.

Kroatien, hvis politi patruljerer EU’s længste ydre grænse, har i 2020 intensiveret systemisk vold og tilbagesendelser af migranter til Bosnien. Dansk Flygtningehjælp (DRC) registrerede næsten 18.000 migranter tvunget ulovligt tilbage af Kroatien siden pandemiens start. I løbet af det sidste halvandet år har Guardian indsamlet vidnesbyrd om migranter, der angiveligt er blevet pisket, røvet, seksuelt misbrugt og klædt nøgne af ansatte fra det kroatiske politi. Nogle migranter sagde, at de blev spraymalet med røde kors på deres hoveder af officerer, der sagde, at behandlingen var “kur mod coronavirus“.

Ifølge en årsrapport, der blev offentliggjort tirsdag, var Border Violence Monitoring Network (BVMN), en koalition bestående af 13 ngo’er, der dokumenterer ulovlige tilbagesendelser på det vestlige Balkan, misbrug og uforholdsmæssig tvang) til stede ved næsten 90% af vidnesudsagnene indsamlet fra Kroatien i 2020, en 10% stigning i forhold til 2019.

I april afslørede Guardian, hvordan en kvinde fra Afghanistan angiveligt blev seksuelt misbrugt og holdt op med kniv af en kroatisk politiofficer under en eftersøgning af migranter ved grænsen til Bosnien.

På trods af Europa-Kommissionens engagement med de kroatiske myndigheder i de seneste måneder har vi stort set ikke set fremskridt hverken hvad angår efterforskning af de faktuelle rapporter eller hvad angår udviklingen af ​​uafhængige grænsekontrolmekanismer,” siger Nicola Bay, DRC-landsdirektør for Bosnien. “Hver eneste tilbagesendelse repræsenterer en overtrædelse af international lovgivning og EU-lovgivningen – hvad enten der er involveret vold eller ej.

Siden januar 2020 har Grækenland tvunget 6.230 asylansøgere væk fra sine kyster, Ifølge data fra (grænseovervågningsnetværket) BVMN. BVMN anfører i sin rapport at ved 89% af pushbacks blev observeret uforholdsmæssig og overdreven magtanvendelse. Dette alarmerende antal viser, at brugen af ​​magt på en voldelig og dermed ulovlig måde er blevet en normalitet […]

Ekstremt grusomme eksempler på politivold dokumenteret i 2020 omfattede langvarige tæsk (ofte på nøgne kroppe), nedsænkning i vand, fysisk misbrug af kvinder og børn, brug af metalstænger til at påføre skade.

I vidneudsagnene har folk beskrevet, hvordan deres hænder blev bundet og hjelme, der blev sat på hovedet, før de blev slået for at undgå synlige blå mærker.

I en retssag anlagt mod den græske stat i april ved den europæiske menneskerettighedsdomstol beskyldes Athen for at efterlade snesevis af migranter i redningsflåder på havet, efter at nogle af dem var blevet slået. I sagen hævdes, at græske patruljebåde har trukket migranter tilbage til tyrkiske farvande og forladt dem til søs uden mad, vand, redningsveste eller andre midler til at tilkalde hjælp.

BVMN (grænseovervågnings-netværket siger: ”Hvad enten det drejer sig om at t bruge Covid-19-pandemien og den nationale nedlukning til at tjene som dækning for push-backs, skabe friluftsfængsler eller forhindre bådene i at komme ind i græske farvande ved at skyde advarselsskud mod både, indikerer beviserne, om nægtelse af at opretholde demokratiske værdier, menneskerettigheder og international og europæisk lov.

Ifølge UNHCR-data har libyske myndigheder siden starten af pandemien med italiensk indfanget ca. 15.500 asylansøgere og ført dem tilbage til Tripoli, Libyen. I 2017 afstod  Rom sig ansvaret for at føre tilsyn med Middelhavets redningsaktioner til Libyen. Den kontroversielle strategi har forårsaget tvungen tilbagevenden af ​​tusinder af migranter til libyske tilbageholdelsescentre, hvor de ifølge førstehåndsrapporter udsættes for tortur. Hundredvis er druknet, da hverken Libyen eller Italien er kommet til undsætning.

”I 2020 er denne praksis fortsat med Frontex-fly, som har spillet en stadig vigtigere rolle til søs ved at meddele bådenes position til den libyske kystvagt,” siger Matteo de Bellis, migrationsforsker hos Amnesty International. ”Selvom Italien på et eller andet tidspunkt endog brugte pandemien som en undskyldning for at erklære, at dens havne ikke var sikre at entre for mennesker, der blev reddet til søs, havde Italien ikke noget problem med, at den libyske kystvagt returnerede folk til Tripoli. Selv når dette var under beskydning, eller når hundreder forsvandt med magt straks efter at have entret land.

I april blev Italien og Libyen beskyldt for bevidst at ignorere et mayday-opkald fra en migrant-båd i nød i Libyens farvande, da bølger stod i seks meters højde Et par timer senere opdagede en NGO-redningsbåd snesevis af lig, der flød i bølgerne. Den dag forsvandt 130 migranter til søs.

I en undersøgelse fælles med italienske “Rai News” og avisen “Domani”, så Guardian dokumenter fra italienske anklagere, der beskriver samtaler mellem to kommandører for den libyske kystvagt og en italiensk kystvagtsofficer i Rom. Transkriptionerne udstiller de libyske kystvagters manglende svar og deres  anstrengelser for at besvare nødopkaldene, hvilket resulterede i hundreder af dødsfald. Mindst fem NGO-både er stadig blokeret i italienske havne, da myndighederne hævder administrative grunde til at tilbageholde dem.

Malta, der erklærede sine havne lukket tidligt sidste år under henvisning til pandemien, har fortsat tvunget hundreder af migranter tilbage ved hjælp af to strategier: at hente private skibe til at opsamle asylansøgere og tvinge dem tilbage til Libyen eller tvinge dem til at vende mod  Italien.

Mellem 2014 og 2017 kunne Malta stole på, at Italien tog ansvaret for at koordinere redninger og tillod landgang,” siger De Bellis (Amnesty). ”Men da Italien og EU trak deres skibe fra det centrale Middelhavsområde og efterlod det i Libyens hænder, efterlod de Malta mere udsat. Som svar har den maltesiske regering fra begyndelsen af ​​2020 anvendt taktik for at undgå at hjælpe flygtninge og migranter i fare på havet, herunder at arrangere ulovlige tilbagesendelser til Libyen med private fiskerbåde, omdirigere bådene i stedet for at redde dem og ulovligt tilbageholde hundredvis af mennesker på dårligt udstyrede færger. ud for Maltas farvande og underskrive en ny aftale med Libyen for at forhindre folk i at nå Malta. ”

Sidste maj bekræftede en række lydmeddelelser, Guardian har fået adgang til, den maltesiske regerings strategi om at bruge private skibe, der handler på vegne af dets væbnede styrker, til at aflytte krydsninger og returnere flygtninge til libyske tilbageholdelsescentre.

I februar 2020 blev den europæiske menneskerettighedsdomstol beskyldt for “fuldstændig at ignorere virkeligheden”, efter at den bestemte, at Spanien ikke overtrådte forbuddet mod kollektiv udvisning, da asylansøgninger kunne indgives ved det officielle grænseovergangssted. På baggrund af denne dom stadfæstede Spaniens forfatningsdomstol “grænseafvisning”, forudsat at visse garantier gælder.

I sidste uge blev ligene af 24 migranter fra Afrika syd for Sahara fundet ved Spaniens maritime redningskorps. De menes at være døde af tørst og sult, mens de forsøgte at nå De Kanariske Øer. I 2020 døde 788 migranter ifølge UNHCR, da de forsøgte at nå Spanien.

The Guardian har henvendt sig til Frontex for at få en kommentar. Tidligere har agenturet sagt, at det vil ”samarbejde fuldt ud” med Olaf.