Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne
erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve,
køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social
oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes
jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person
hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et
ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer.  Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod. 2019 har cirka 190 lande tilsluttet sig erklæringen. Men kun få lande overholder det vigtigste budskab i erklæringen: at menneskerettigheder er universale og omfatter alle nationer i eget land og udenfor.

Link her til FNs verdenserklæring og uddybende  Konventioner om  menneskerettigheder