Indledningsvis: Tak for bidrag 

I vores forrige Nyhedsbrev fortalte vi om, flygtninge i fare for at omkomme af sult og kulde i de bosniske bjerge, hvis ikke der kommer hjælp. Efterfølgende er der kommet mere hjælp fra forskellige organisationer.  Også vi har modtaget flere bidrag, og har overført 500 euro til en lokal frivillig i Bosnien. Vedkommende vil sørge for pengene kommer til at gøre nytte, hvor det er hårdest tiltrængt. Læs mere om situationen nedenfor.

Kaos i humanitærhjælp, EU, FN udstilles i Bosnien 

Man skønner, der er omkring 5000 -10000  flygtninge i Bosnien. Iflg vores informanter har 6-7000 fået plads i en flygtningelejr. I lejre med børnefamilier har man hver sin seng og bedre sanitære forhold end lejrene for enlige mænd. Enlige mænd tæller også mindreårige, drenge (så jeg under mit eget ophold i bosnien 2019). – Det er ikke alle børn, der får lov til at komme ind i en lejr.

Lejrene for mænd og drenge er overfyldte. 2-3 mænd må ofte deles om en briks. Toiletter og sanitære forhold er rædselsfulde, i og med antallet ikke er beregnet til de mange, der opholder sig i lejrene. Mændene skal også stå i kø i timer for et måltid mad.

2 – 3000 flygtninge opholder sig og  sover på gader og stræder og i de vilde skove oppe i bjergene.  1000 mennesker i bjergene er ved en nu nedbrændt lejr (camp Lipa), som egentlig ikke var en lejr til ophold, men nogle tynde teltduge, der ikke beskytter mod kulden. (normalt for denne årstid ned til minus 10 grader, selv har jeg oplevet ned til minus 22 i området. (Der bliver ubegribeligt koldt).

Afhentet i busser ved den nedbrændte lejr og bragt tilbage igen.

Billeder og videoer fra den nu nedbrændte lejrplads er nået rundt i Europa. EU og nogle bosniske myndigheder reagerede. I weekenden blev flygtningene i bjergene pludselig afhentet af busser for at blive bragt til en anden lejr. Efter sigende var der endelig indgået en aftale mellem EU og den bosniske føderationsregering. Men!!! –

Bosnien er også delt op i 10 selvstændige distrikter, og de lokale i det distrikt, hvor flygtningene er og skulle køres til en lejr, var ikke med i aftalen, og ville ikke have flygtningene ind i deres område og blokerede for busserne. Så måtte busserne vende om og køre tilbage til bjergene. Der sad flygtningene så i busserne i 24 timer, med meget lidt mad og vand, så blev de lukket ud, og busserne kørte deres vej.

Tilbage til punkt 0

Så dukkede militæret pludselig op på pladsen. Folk blev bange. Men militæret kom ikke for at skyde. De satte mere solide telte op. Men flygtningene vil ikke være der. Der er ikke toiletter. Ingen senge. Ingenting egentlig. Måske kommer der i de næste dage. Hvem ved? Måske kommer der ikke. Sandsynligvis ikke.

Sultestrejke

Efter at være blevet sat af busserne igen (lørdag sidste uge) gik flygtningene i bjergene så i sultestrejke. Ikke alle havde lyst til at være med, men blev tvunget af andre. Sådan er det, når man ikke har ret til lov og orden og en stats beskyttelse. De sultestrejkende fortalte de blev støttet af internationale frivillige. (vides ikke hvem). –  Flygtninge i Fare går ikke ind for selvskadelig adfærd. Mange af flygtningene er i forvejen udmattede af års underernæring og kulde og har infektioner og sår grundet manglende adgang til sanitære faciliteter som toilet, bad, rent tøj o.l. –

Sultestrejken ophørte efter 2 dage.

Hvad gør EU?

EU bevilger nu 3,5 millioner ekstra Euro til flygtninge i Bosnien. Men 3,5 millioner euro til Bosnien løser ikke problemet. For problemet er, at Bosnien ikke vil have flygtningene i Bosnien, og det ser ud til, at heller ingen andre lande vil rumme flygtningene mod 3,5 millioner Euro. Danmark? Sverige? Ungarn? Østrig….. Man hører dem ikke ligefrem råbe om kap for at tage imod (Danmark tager end ikke kvoteflygtninge).

EU bevilgede 300.000 Euro til nabolandet Kroatien, til uddannelse af kroatisk grænsepoliti til overholdelse af menneskerettigheder, herunder forbuddet mod tortur. – EU-pengene i Kroatien er blevet brugt til det modsatte: at aflønne politifolk, der udøver tortur mod udlændinge der passerer den kroatiske grænse for at søge asyl.

Humanitært hjælpekaos

Som så ofte, når rampelyset rettes ind på et sted, strømmer NGO’er og frivillige til på godt og ondt. Der kommer NGO’er – nonprofit- med tøj og penge og gør en indsats. Der kommer også NGO’er, som intet andet gør end at profitere på at være der.  I rampelyset. (Skal gøre opmærksom på store organisationer, også kan være med i det kapløb om at være der uden at gøre en videre indsats. Nødhjælp er mestendels et ragnarok)  I området her forsøger den lokale Røde Kors at koordinere, men det er nærmest håbløst, når der ikke er en regering eller et andet organ, der tager sig af koordinering og logistik osv.  I øvrigt i den lokale Røde Kors i Bihac arbejder flere lokale frivilligt med at dele nødhjælp ud.

Der er flygtninge og migranter  i lejre. Der er flygtninge, der opholder sig på lejrpladsen i bjergene. Der er flygtninge, der opholder sig på en busstation et og andet sted, hvor NGO’erne kan finde dem og komme med mad. –

Der er også altid flygtninge på vej, et eller andet sted hen. På vej ind i Bosnien fra Serbien (og før Serbien fra Grækenland) ad en sti gennem en lille bjerglandsby. Der er også rundt omkring en fattig bondefamilie, der giver et måltid varm mad og fylder vandflaskerne, når de ser udmattede mennesker gå forbi ude på vejen.   Den fattige bondefamilie risikerer ofte repressalier fra omkringboende og politiet, men giver alligevel og husker dengang under krigen, da de selv var på vej væk for at overleve og uden at vide hvorhen.

De familier kommer ingen NGO’er ud til, og det er en sådan familie, vi i Flygtninge i Fare også rækker en økonomisk håndsrækning, så de fortsat kan give et måltid mad, selvom pengene er små. Det er også til den frivillige, der tager ud og finder mennesker i skovene og sørger for lægehjælp og medicin eller et ekstra sæt tøj til mennesker, der er blevet tævet og brændt og har fået brækket lemmer og har fået frastjålet alt af kroatisk politi, da de søgte ind over grænsen til EU:

EU sender penge til Bosnien og snart 3,5 millioner Euro ekstra. Men indtil nu er det svært at få øje på, hvordan pengene kommer flygtningene til gavn.

EU ignorerer den bosniske krudttønde. 

I Danmark ville det næppe kunne lade sig gøre, at en borgmester og et bystyre kunne nedlægge veto imod en regeringsbeslutning om at placere flygtninge i sin kommune, eller at nogle hundrede borgere i et amt ville kunne blokere for busser med deres biler foran en flygtningelejr for at forhindre flygtningene får adgang. Hvis nogen ellers kunne finde på det i Danmark, ville politiet komme. Talstærkt! Tale og advare og uddele bøder og holde “uromagerne” væk. Sådan foregår det ikke i Bosnien.

Bosnierne var i krig med hinanden og Serbien og Kroatien i årene 1991 – 1996 om det bosniske territorium. I 1995 lykkedes det USAs præsident Clinton at få den serbiske, kroatiske og bosniske præsident til at indgå en fredsaftale “Dayton-aftalen”.

Dayton-aftalen var, hvad der kunne opnås for at stoppe myrderierne, men er på sigt ikke et fredsskabende dokument. Den indebar opbygning af et håbløst politisk system. Puslespil . Labyrint.

• Landet Bosnien blev opdelt i to lige store halvdele ca., men med tre parter: en serbisk republik (beboet af bosniske ortodokse kristne hovedsageligt) og en bosnisk føderation (beboet af bosniske muslimer og bosniske katolikker). De tre parter skal regere hele landet sammen og modarbejder gerne hinanden. En nationalkrig har efterdønninger i alle tre nationer, som der er tale om i Bosnien.
• Nu har vi styr på den serbiske republik og den bosniske føderation har en samlet hovedregering – parlament.

Derudover er Føderationen opdelt i 10 kantoner (distrikter). Hver kanton har selvstyre. Så centralregeringen kan ikke beslutte eksempelvis at indlogere 1000 flygtninge i en kanton udenom kantonregeringen. (Det kunne jo så også være hensigtsmæssigt at sprede flygtningene, der er masser af tomme hoteller rundt omkring i Bosnien i disse corona-tider)

De mange opdelinger betyder, at det er nærmest umuligt for den bosniske centralregering at beslutte noget som helst, organisere, fremme en infrastruktur. Det mærkes både med og uden flygtninge i Bosnien.

Bosnierne er stort set alle enige om en ting:  De ønsker deres eget land, hvor de, og ikke EU bestemmer. Som det er nu tager EU Bosnien som et selvfølgeligt opsamlingsland for flygtninge og migranter og tager ikke del i ansvaret for flygtningene. Pengebevillinger kan ikke gøre det alene – og slet ikke i et land der bygger på så spinkel en fred.

Bosnierne er også splittede i to: de medmenneskelige, der mener at man ikke kan lade folk lide og dø i nationalismens navn. – og så de andre, der mener det modsatte.

Bosniens geografiske udfordringer for de indelukkede flygtninge

• Bosniens er et land med en frodig natur og floder, der løber igennem og rundt om. Floder og bjerge udgør en naturlig grænse ud mod Kroatien og Serbien.
• Flygtninge drukner i floder. Flere der overlevede, har fortalt at de havnede i en flod med bistand fra kroatisk politi,  når de forsøgte at komme over grænsen og blev smidt tilbage igen – de såkaldte  “pushbacks”.
• Det er en lang og farlig vej igennem skovene, når flygtninge søger efter et hul i grænsen. Det er vilde skove og svært fremkommeligt og slanger kan man også stifte bekendtskab med. Om sommeren er der også giftige insekter. Om vinteren isnende koldt. En flygtning fortalte mig, der også er tigre, og det troede jeg ikke på. Der er der heller ikke. Det er tilsyneladende en los han havde set. Og sådan en er heller ikke så sjov at møde.

Der er flygtninge, der forsvinder inde i skovene og aldrig bliver fundet igen. De der drukner og druknes i en flod bliver som regel fundet – ligene dukker op ved en flodbred. Andre ved man ikke, de dukker aldrig op igen.

Livet på flugt fra diktatorer og krige og fattigdom er ikke en turist-rejse.