Historien om foreningen Flygtninge i Fare og vores Støttekreds begynder under krigen i de tidligere Jugoslaviske lande, nærmere bestemt i en flygtningelejr i Kroatien.
Vi var en gruppe fra Danmark og flygtninge fra Bosnien, der arbejdede frivilligt med humanitær hjælp til flygtningene i kroatien. Det var i 1995 – 1997.
Dengang Danmark var stolt af sit humanitære sindelag
Vi fra Danmark fortalte dengang stolt, at flygtninge i Danmark blev modtaget venligt og fik støtte til at komme igang med at genopbygge et liv og en ny tilværelse og lægge krig og overgreb bag sig.
Men allerede under et hjemmebesøg i Danmark i efteråret 1996 var meget forandret. Der blev kørt både politisk hetz og mediehetz mod flygtninge og tonen var blevet hård. Det var blevet vanskeligere at få asyl for personer i fare i deres hjemland.
En ung mand, Samir, 17 år og flygtning og frivillig hjælper i flygtningelejren, kom med til Danmark i 1996. Samir fik et år senere tilkendt asyl. Dels fordi Samir kunne bevise faren for at blive forfulgt, hvis han vendte tilbage til Bosnien. Men også væsentligt: Samir var hurtig til at lære dansk, da han kom til Danmark. Da hans sag kom for flygtningenævnet, talte han perfekt dansk og kunne korrigere, når tolken fejloversatte og selv fortælle flygtningenævnet om sine problemer. Samir fik asyl og er siden blevet dansk statsborger. Samir er medstifter af Støttekredsen til flygtninge i Fare.
Fra menneskeret til forfølgelse af flygtninge
Med hvad med alle de andre, som også har et reelt asylgrundlag og måske ikke lige har sprogøre, eller ikke har tid pga små børn, eller måske bare ikke kender nogen, der kan hjælpe dem med sprog og asylsag.
Siden slutningen af halvfemserne er det kun blevet sværere og sværere at være flygtning, der søger asyl i Danmark. Der begyndte at være forlydender om mennesker, der blev tvangsudsendt og forsvandt ud i det blå umiddelbart efter ankomsten til hjemlandet. Eller blev udsat for tortur. Eller blev fundet dræbt.
Nogle få beretninger ud af de mange nåede ud i medierne. Vi satte os for at dokumentere de mange flere, det drejede sig om. De mange, hvis sag blev ved med at trække ud og havne i forvaltningsmæssige blindgyder. De mange som er blevet nedbrudt af ventetiden og visheden om rædsomme overgreb i det øjeblik, de blev sendt retur til det land, som de var flygtet fra. De mange som blev afvist og efter hjemsendelsen udsat for overgreb.
Vores lille frivilliggruppe, der i den grad har oplevet krig og hvorfor folk flygter, dannede en forening og foreningen fik med tiden oparbejdet en støttekreds. Sammen hjalp vi frem til 2015 mange flygtninge til at få opholdstilladelse.
Flygtninge må flygte fra Danmark for at redde livet
Arbejdet med at hjælpe flygtninge med deres asylsager i Danmark skulle blive et slid, som er helt ubegribeligt og stadig er. Det var således ikke på grund af flygtninge eller holdningsændring at vi stoppede vores asylsagsarbejde, men fordi vi efter 15 år i hvervet var blevet slidt ned og der absolut ikke var udsigt til en bedring i situationen.
Der er heldigvis kommet nye kræfter til, der hjælper asylsøgere i Danmark med deres sag. Desværre må vi sige, at den eneste mulighed for at hjælpe asylsøgere i Danmark ofte er at hjælpe dem med flugt til et andet EU-land. Danmark tvangsudsender nemlig flygtninge til lande, hvor de er i fare.
Humanitær hjælp til tvangsudsendte
Undervejs i årene har vi også været involveret i at hjælpe børn i asylcentre og børnefamilier, der efter mange år i Danmark blev tvangsudsendt til Kosovo.
Asylsagsarbejde er i dag en kamp mod tortur og mord på flygtninge
Med de mange nye krige i mellemøsten har vores arbejde i de senere år igen ændret karakter. Krigene skaber ikke blot mange flygtninge, men mennesker på flugt bliver også jagtet i grænseområderne til Europa og tvunget til at leve under umenneskelige forhold, når de da ikke bliver dræbt af forhindringerne, der er sat op undervejs.
Siden vores start har vi gjort et stort arbejde for at få sat flygtninges vilkår på mediernes og befolkningens dagsorden. Bringe tortur og umenneskelige handlinger mod flygtninge frem i lyset mhp at ændre menneskesyn.
Viden får vi ved at undersøge og følge med og ind imellem rejse til Balkan, som vi har begrænset og selvfølgelig også yde hjælp til nogle af de mange flygtninge, der er strandet der og er der under kummerlige forhold.
Ingen mennesker har bestemt hvor, de blev født og af hvem. Heller ikke os, der blev født og lever under sikre forhold. Men alle mennesker bør have ret til sikkerhed og en fremtid.