Flygtninge i fare

star_gray-1

EU hemmeligholdt manglende tiltag mod tortur i Kroatien

 The Guardian artikel 15. juni 2020

Link til original engelsk artikel i the Guardian

EU hemmeligholdt Kroatien ikke beskytter migranter mod grænsebrutalitet

Eksklusivt: Bruxelles embedsfolk frygtede, at afsløring af Zagreb’s (Kroatiens) manglende engagement i overvågning ville føre til skandale.

EU-embedsmænd anklages for en “skandaløs hemmeligholdelse” af beviser for den Kroatiske regerings undladelse af at overvåge sit politi, der gentagende anklages for at berøve, mishandle og ydmyge migranter ved Kroatiens grænser.

Interne e-mails, som Guardian har set fra den europæiske kommission, afslører, at embedsmænd i Bruxelles var bange for, det ville give bagslag, hvis det kom frem, at Kroatien ikke havde indført den overvågnings-procedure, som (medlemslandenes) ministre havde enedes om at finansiere med EU-penge.

Inden besvarelse af en forespørgsel fra et højtstående parlamentsmedlem i januar havde en kommissions-medarbejder advaret en kollega om, “det med sikkerhed vil blive betragtet som en ”skandale””, at den kroatiske regering ikke har brugt de penge, som blev øremærket for to år siden til grænsepolitiet.

Tilsyn med grænsepolitiets opførsel var betingelsen for et forhøjet tilskud af EU-midler til Kroatien. Der har været flere beskyldninger om voldelige tilbagevisninger af migranter og flygtninge, begået af det kroatiske politi på grænsen til Bosnien, herunder en hændelse, hvor en migrant blev skudt.

Som svar på anklagerne om ”hemmeligholdelse” sagde en kommissions-talsmand til Guardian, at så vidt vides, var informationerne blevet tilbageholdt for parlamentsmedlemmerne, da man antog oplysningerne for at have været “mangelfulde”.

Det bringer spotlight på både den kroatiske regerings indarbejdelse af menneskerettigheder og EU’ tilsyneladende vilje til at dække over Zagrebs (den kroatiske regerings) undladelser.

Kroatien søger om at blive optaget i EU’s pasfri Schengen-zone – et skridt, der kræver overholdelse af de europæiske menneskerettighedsstandarder ved grænserne.

På trods af hårdnakkede benægtelser fra de kroatiske myndigheder bliver de seneste grænsehændelser beskrevet af humanitære hjælpearbejdere som de mest voldelige i migrantkrisen på Balkan.

Den 26. maj blev 11 pakistanske og fem afghanske mænd stoppet af en gruppe mænd iført sorte uniformer og elefanthuer inde i Kroatien 16 km fra den bosniske grænse.

Mændene i uniformer bandt afghanerne og pakistanerne enkeltvis i deres håndled omkring et træ, så hver enkelts ansigt vendte mod det træ, de var bundet omkring,” ifølge en rapport fra Dansk Flygtningehjælp (DRC), der giver sundhedsydelser til migranter i Bosnien: ”Idet disse mennesker ikke var i stand til at bevæge sig, affyrede mændene i uniformer flere pistolskud ud i luften tæt på deres ører. Der blev også affyret skud tæt på deres ben. ”

De fortsatte med at skyde. De skød så tæt, at stenene under vores fødder fløj og blev sprængt i stykker, ” fortalte en af mændene til Guardian. “De blev ved med at sige: ‘Jeg vil slå dig og dræbe dig.’ De torturerede os i tre til fire timer.”

Flygtningehjælpens rapport fortæller, at der blev placeret elektroder på folks hals og hoveder. ”En af mændene i uniform skar flere ofre med knive, og skar ind i begge håndflader på et af ofrene.”

En asylansøger fortæller, at en af mændene satte knæet på nakken og derefter skar på ham med en klinge. ‘Han skar en skive af pegefingeren på min venstre hånd, og blodet begyndte at sprøjte ud som et lille brusebad,’ fortæller han. ”Så smilede han og skar af min langefinger efterfølgende af min håndflade med et større snit. Hele hånden er hævet og ikke til at genkende.

Efter et stykke tid ringede mændene i elefanthuer til andre uniformerede officerer.

Ifølge ofrene og en rapport fra Dansk Flygtningehjælp, “inden politiets ankomst, filmede en af mændene i uniform os med sin mobiltelefon, imens de andre i hans gruppe grinte, råbte og provokerede”.

Efter politifolkenes ankomst blev migranterne anbragt i varevogne og bragt til grænsen tæt på byen Velika Kladuša, Bosnien.

Politibetjentene slog dem ikke, men beordrede dem ind på bosnisk område.

Alle havde de blødende sår i hovedet og adskillige blå mærker på forskellige dele af kroppen,” fortalte Dansk flygtningehjælps repræsentant i Bosnien, Nicola Bay, til Guardian. ”Fire af dem havde armbrud, og den ene havde et brækket ben og brækket begge arme.”

Da The Guardian kontaktede det kroatiske politi, benægtede de påstandene og antydede, at asylansøgere kunne have konstrueret historien, og at sårene kunne være resultatet af “en konfrontation mellem migranter“, der fandt sted ” den 28. maj i nærheden af den kroatiske grænse, ved byen Cazin i Bosnien ”.

Frivillige og velgørenhedsorganisationer, der har behandlet migranter involveret i slagsmålet 28. maj siger, at det drejer sig om andre begivenheder og skete med to dages mellemrum, og at de involverede i slagsmålet i Cazin 28. maj (Bosnien) ikke har meldt om politiangreb.

Oprettelsen af rådgivningsprocedurer til at sikre human behandling af migranter ved grænsen har været en betingelse for et kontant indskud på 6,8 mio. EUR (6,1 mio. Pund) for at styrke Kroatiens grænser, der støder op til lande uden for EU og blev annonceret i december 2018.

Proceduren blev offentliggjort af Europa-Kommissionen som en måde at “sikre, at alle foranstaltninger, der anvendes ved EU’s ydre grænser, er forholdsmæssige og er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU’s asyllovgivning”.

Kroatiske ministre påstod sidste år, at midlerne er blevet videregivet til UNCHR og det kroatiske lovcenter til oprettelse af rådgivningsproceduren.

Begge organisationer nægter at have modtaget pengene.

I januar i år bad det irske parlamentsmedlem, Clare Daly, kommissionen, om at redegøre for uoverensstemmelsen.

En embedsmand fra kommissionen svarede, at UNCHR og det kroatiske lovcenter havde oprettet vejledningssystem, men for “deres egne midler” for at sikre uafhængighed fra regeringen.

Han tilføjede: ”Forhåbentlig præciserer det denne sag en gang for alle”.

Men begge organisationer har igen nægtet at være involveret i nogen form for overvågningsprojekt, og præciserer, at de kun har været involveret i et tidligere initiativ, der involverede undersøgelse af politiets filer.

Ud over den angivne unøjagtighed i svaret til parlamentsmedlem Daly foreslås i interne e-mails en hemmeligholdelse af de fulde kendsgerninger om “underforbruget” (til overvågning af grænsepolitiet) – som var kendt af Kommissionen.

Kommissionen undlod at oplyse til parlamentsmedlem Daly, at den kroatiske regering havde besluttet kun at afsætte 102.000 pund ud af de 300.000 pund bevilget til overvågningssystemer, og at højest 84.672 pund faktuelt var blevet brugt. 17.489 pund blev givet til indenrigsministeriet og 59.657 pund til NGO’er. 1.703 pund gik til En rundbords konference.

”Selvom vi ved, at der er blevet brugt mindre end 300.000 € … troede vi, at der alligevel blev brugt omkring 240.000 € i forbindelse med overvågningskontrol,” skrev en EU-embedsmand, og drøftede, hvordan man skulle tackle parlamentsmedlemmets spørgsmål. ”Når de kun har brugt EUR 102.000, vil det med sikkerhed blive betragtet som en ‘skandale ’.”

Kommissionen videregav ikke oplysninger om underforbruget til parlamentsmedlem Daly , men i al fortrolighed enedes embedsmænd om hurtigt at søge svar. De drøftede også i en telefon- og e-mail-udveksling muligheden for at gribe ind i medlemslandets (Kroatiens) planlagte rapport på grund af dets dårlige håndtering af sagen.

“Når man Ser, hvor uheldigt [Kroatien] præsenterer dette problem, har [Kroatien] bestemt brug for (din?) Hjælp til at sætte nogle” sidste bemærkninger “til rapporten,” skrev en tjenestemand i Kommissionens migrationsafdeling til en kollega. “Vil [Kroatien] give dig en forhåndseksemplar af den endelige rapport?”

Parlamentsmedlem Daly sagde til Guardian: “Det er skandaløst – det ser ud som aftalt spil med Kommissionen om at dække over kroatiske myndigheder .”

En talsmand for komminssionen udtaler, at kommissionens udøvende afdeling var forpligtet til at oprette en fuldstændig uafhængig overvågningskontrol af grænsen.

Talsmanden sagde: ”Vi vil advare mod at drage vildledende konklusioner ved at se isoleret på de interne e-mail-udvekslinger.”

Han tilføjede: ”De kroatiske myndigheder forklarer i deres endelige implementeringsrapport, hvordan overvågningskontrollen er blevet etableret, hvordan den fungerer i praksis og skitserer resultaterne.

“I betragtning af at rapporten, der blev forelagt af de kroatiske myndigheder, var mangelfuld, anmodede Kommissionen de kroatiske myndigheder om afklaring først skriftligt og mundtligt mht udestående uoverensstemmelser (f.eks. Faktuelle data, der bekræfter resultaterne af projektindikatorerne vedrørende intern kontrol og træning).”

Link til original engelsk artikel i the Guardian

Oversættelse: Mona Ljungberg