Tyske Spiegel research udgivet i Spiegel 21.6.2021

Kroatisk politi foretager ulovlige deportationer af babyer, gravide kvinder og børn med handicap

”Gå tilbage til Bosnien”: En undersøgelse foretaget af SPIEGEL og mediepartnere viser, hvor brutalt sårbare flygtninge afvises på vejen til Europa – understøttet af EU-penge.

I seks dage så det ud som om Sajads drøm om at bo i Europa stadig kunne gå i opfyldelse. Den afghanske teenager trådte væk fra bosnisk jord, krydsede grænsen til Kroatien, travede videre og fortsatte gennem hagl og trommende regn. I Zagreb, med tilstrækkelig afstand fra grænsen, ønskede han at ansøge om asyl.

Sajad er 16 år, han har barnlige træk og bærer briller, han vil helst ikke oplyse sit efternavn. I Europa vil han gerne blive frisør, siger han. Han og hans familie flygtede for tre år siden fra Afghanistan. Familien krydsede igennem Tyrkiet og boede siden i Moria-lejren i et år; de kom til Bosnien via Thessaloniki. På vej til Zagreb var Sajads onkel der også, en ældre mand med hjertefejl. I lang tid, siger Sajad, gik det godt.

Men nu, seks dage senere, er Sajad og hans familie tilbage på den bosniske side af grænsen i gennemblødt tøj. Det kroatiske politi fangede dem endnu en gang, beretter Sajad, – kort før Zagreb. De fik ikke lov til at ansøge om asyl, ikke engang synet af de små børn fik politiet til at ombestemme sig. Hans søster brister i tårer, når han taler om det, moren krummer sig sammen på gulvet. Sajad siger, at politiet råbte “tag tilbage til Bosnien” – og kørte dem tilbage til grænsen.

Balkanrute spærret med magt

Hvad der skete bagefter er optaget på videoer. Blandt andet viser de Sajad og hans familie. Politibetjente, åbenlyst kroatiske grænsepoliti, fører afghanerne ud af den kroatiske skov, over den grønne grænse til Bosnien-Hercegovina. Videre, gør de tegn til dem, der søger beskyttelse – indtil afghanerne er kommet langt nok væk fra europæisk jord.

Den Europæiske Union lukkede Balkan-ruten med magt i 2016. Tusinder af flygtninge, der ønsker at rejse til Vesteuropa via Kroatien, har camperet i skovene i den nordvestlige del af Bosnien-Hercegovina siden da. På den anden side patruljerer kroatisk politi med natsigte-udstyr og skydevåben. Ikke desto mindre forsøger flygtninge som Sajad fortsat at komme frem. Forsøget på at flygte fra grænsevagterne har navnet: “The Game”. Det er et farligt spil.

Flygtninge har i årevis rapporteret, at de kroatiske grænsevagter fanger dem og tvinger dem tilbage til Bosnien. Der er altid grusomme scener. I efteråret sidste år offentliggjorde SPIEGEL en video, der viste, hvordan maskerede mennesker slog pakistanske flygtninge ved den bosnisk-kroatiske grænse og tvang mændene tilbage til den anden side af grænsen. Menneskerettighedsaktivister rapporterer overdreven vold, hundebid og elektriske stød.

Overtrædelse af gældende regler

De såkaldte pushbacks overtræder kroatisk asyllov, europæisk lov og Genèves flygtningekonvention. De er en hån mod kernen i asylretten. I stedet for at få en personlig høring og en individuel asylprocedure tvinges de, der søger beskyttelse, samlet tilbage.

Den dag i dag nægter den kroatiske regering at have udført ulovlige pushbacks på grænsen til Bosnien. Som svar på SPIEGELs efterforskning talte indenrigsminister Davor Božinović på en pressekonference i efteråret om en kampagne. – Det drejer sig kun om unge mænd uden familie, og uden særligt beskyttelsesbehov, – sagde han.  Billederne  stammer alle fra de mennesker, der har søgt beskyttelse, og blev taget et eller andet sted uden for Kroatien.

Efter denne udtalelse har SPIEGEL researchet i flere måneder i Kroatien og Bosnien-Hercegovina. Sammen med efterforksningsgrupper fra Lighthouse Reports, SRF Rundschau, ARD Studio i Wien og den kroatiske avis »Novosti« har  journalisterne selv ligget og ventet på EU’s ydre grænse.

Seks pushbacks filmet

Videoerne, der blev lavet, afslører den kroatiske regerings bortforklaringer. De viser, hvor systematisk Kroatien tvinger folk tilbage til grænsen til Bosnien. Journalisterne filmede i alt seks pushbacks – kun på et grænsested. I alt er grænsen 1000 kilometer lang.

I modsætning til regeringens forsikringer er de, der har særligt behov for beskyttelse, også ofre for grænsevagterne. På bare en uge tvang politiet omkring 65 mennesker tilbage over den grønne linje, inklusive småbørn, skrøbelige ældre mænd og en højgravid kvinde.

Sajads historie er ikke en isoleret hændelse

Et par dage efter at de tvang Sajad tilbage til Bosnien, dukker grænsevagterne igen op i skoven ved grænsen. Det tordner og blinker denne majaften, skovstierne synker ned i mudderet. Grænsevagterne kan ses med natlysudstyr på trods af mørket. Fire familier sætter de ud denne aften midt i ingenmandsland på den bosniske side af grænsen langt fra den officielle grænseovergang. Et barn er så lille, at det skal bæres. Der er fire kilometer til den næste landsby.

Flygtningefamilierne flygter for regnen ind i et hus, der står tomt. Nogle kvinder og børn sover allerede, da journalisterne ankommer til huset. De gennemblødte børnetøj hænger på murene. En gammel mand spørger om smertestillende medicin.

”Vi er som dyr for dem,” siger Anwar, en ung afghaner, der engang flygtede fra Taliban og helst ikke oplyser sit rigtige navn. I armene holder han holder sin nevø, syv år gammel. Der er et meget synligt ar på hans hoved. Hans nevø har problemer med øjnene, hovedet og benene, siger Anwar. Hans familie ønskede at finde en god læge til ham i Tyskland, men indtil videre er de igen og igen blevet stoppet på den kroatiske grænse.

Nogle af grænsevagternes ansigter er tydeligt genkendelige på videoerne. En politibetjent kan let identificeres som medlem af en Zagreb-enhed. På internettet optræder han som børnevenlig på arbejdet deporterer han  ulovligt mindreårige.

EU betaler millioner for kroatiske grænsevagter

Efter anmodning fra SPIEGEL meddelte det kroatiske indenrigsministerium, at aktionerne drejede sig om lovlige afslag på at komme ind i landet direkte ved grænsen. Her er det ikke nødvendigt at føre menneskerne til en politistation og udrede “migrantenes behov”. Når det kommer til grænsebeskyttelse, overholder Kroatien nationale og internationale regler. Alene de sidste fem måneder har 339 mennesker i regionen ansøgt om international beskyttelse.

Indenrigsministeriet ignorerer imidlertid det faktum, at asylansøgerne efter eget udsagn, allerede var trængt dybt ind på kroatisk territorium. I dette tilfælde forbyder EU-lovgivning deportation over den grønne grænse og bestemmer, at en asylprocedure skal muliggøres på anmodning. Derudover var nogle af de deporterede gravide kvinder, babyer og skrøbelige mennesker – de har særligt behov for beskyttelse.

EU har finansieret kroatiske grænsevagter med mere end 160 millioner euro i de seneste år. Tyskerne har givet de kroatiske grænsevagter termiske billedkameraer og minibusser. Kroatien vil snart tilslutte sig Schengenområdet,  indenfor Shengenområdet kontrollerer medlemslandene ikke deres grænser. Den kroatiske regering præsenterer sig allerede som Europas dørmand.

Adgang til Schengen-området skal følges enstemmigt. I teorien ville dette give EU og dets medlemsstater mulighed for at lægge pres på regeringen. EU-Kommissionen burde tvinge Kroatien til at give flygtninge, der søger beskyttelse, en asylprocedure, siger det hollandske parlamentsmedlem Tineke Strik. Hendes frygt: Hvis de åbenlyse pushbacks fortsætter med at forblive ustraffet, vil EU’s troværdighed blive skadet.

Man skal ikke gøre sig nogen illusioner, siger det grønne-venstre kroatiske parlamentsmedlem Sandra Benčić. “Det ser ud til, at EU vil acceptere Kroatien i Schengen-området, skønt vores politi simpelthen tvinger dem, der søger om beskyttelse, tilbage.” Regeringen tvinger grænsevagterne  til at foretage pushbacks. De gør dette på Den Europæiske Unions vegne”.

Kroatien blokerer tilsyneladende Europarådets pushback-rapport.

Den ansvarlige EU-kommissær Ylva Johansson er tilsyneladende ikke villig til som det mindste offentligt at ydmyge den kroatiske regering på grund af pushbacks. Hun har modtaget adskillige lignende rapporter og mener, at de er troværdige, sagde Johansson til Spiegel og vores researchparnere ved synet af videoerne. Men den kroatiske premierminister Andrej Plenković har vist sig at være indsigtsfuld under hendes besøg. I mellemtiden har han aftalt at etablere en uafhængig mekanisme til overvågning af menneskerettighederne ved grænsen.

Det offentlige pres på Kroatien kunne alligevel fortsætte med at vokse. Europarådets anti-torturkomité har siden 2020 undersøgt push-back, hvor nogle medlemmer rejste uanmeldt til den bosnisk-kroatiske grænse. Udvalget godkendte inspektørernes rapport allerede i november 2020, men den er endnu ikke offentliggjort. Bag kulisserne siges det, at rapporten klart bekræfter krænkelser af menneskerettighederne. Men Kroatien gør alt for at modsætte sig offentliggørelse. Det kroatiske indenrigsministerium benægter det.

Hvis Europarådets rapport blev offentliggjort rettidigt, kunne den muligvis bringe Kroatiens tiltrædelse af Schengen i fare. For Sajad kommer den nok for sent.

Fem dage efter at være blevet tvunget tilbagde sidder han sammen med sin familie i ruinerne af et halvfærdigt hus og drikker te, som han lavede i en gammel dåse på ilden. Sajads onkel læner sig mod en mur, han har lagt krykken til side. De voksne har spredt tæpper, børnene tumler rundt. Sajad siger, at han for længe siden er stoppet med at tælle det antal gange, han har forsøgt at komme ind i EU. Snart har han været i Bosnien i ti måneder. I morgen vil han prøve igen.