Kroatiens grænsepoliti skyldig i, at lille pige blev dræbt af tog

Den Østrigske nyhedsmedie “der Standard” oplyser 18.11.2021
(oversættelse: Mona Ljungberg)

EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
dømmer Kroatien for en flygtningepiges død.

Efter en seksårig pige blev sendt tilbage af myndighederne ved grænsen og ramt af et tog, skal Kroatien betale erstatning

Efter en afghansk piges død, hun blev ramt af et tog nær den kroatiske grænse, skal Kroatien betale erstatning til de pårørende. Omstændighederne ved den seksåriges død var ikke blevet tilstrækkeligt udredt af de kroatiske myndigheder, sagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der fastslog en krænkelse af menneskeretten til liv.

Familien oplyste i retten, at de forsøgte at komme fra Serbien ind i Kroatien i 2017. Der ville de søge om asyl. Ved grænsen nægtede kroatiske embedsmænd dem dog adgang til landet og beordrede dem til at vende tilbage til Serbien over jernbaneskinnerne. Der blev pigen slutteligt ramt af et tog og dræbt.

På grund af den utilstrækkelige afklaring af de hændelser, som kroatiske politibetjente muligvis var involveret i, og på grund af yderligere menneskerettighedskrænkelser, som ifølge retten blandt andet blev begået under den efterfølgende anbringelse af den afghanske familie, skal Kroatien betale knap 57.000 EUR i erstatning til klager.

Ulovlig indkvartering af mindreårige

Udtalelserne i dommen om push-backs, det vil sige myndighedernes ulovlige afvisning af personer ved grænserne, er relevante ud over den enkelte sag. I lyset af forskellige rapporter om de kroatiske grænsemyndigheders adfærd finder Retten, at sagsøgernes beskrivelse er troværdig, at de blev bragt tilbage til den serbiske grænse af kroatiske embedsmænd efter at have krydset grænsen. Deres forsøg på at søge asyl er blevet ignoreret. Retten ser dette som en forbudt kollektiv udvisning.

Retten fandt også, at anbringelse af mindreårige i modtagefaciliteter med fængselslignende elementer kan sidestilles med umenneskelig eller nedværdigende behandling. (APA, red, 18. november 2021)

Tilføjelse: Flygtninge i Fare

Den 9. december 2021 døde endnu en lille pige, da familien forsøgte at krydse grænsen fra Kroatien til Slovenien via en flod. Strømmen var stærk og pigen faldt af moderens skulder og blev ført med strømmen og druknede.