Morgenbladet 5. december 2020
af: Mario Pusic

Morgenbladet afslører:

Fire migranter blev fremstillet som vidner ved en domstol i Karlovac (Kroatien). Og så blev de overgivet til politiet…

Morgenbladet afslører det første spor, der viser en direkte forbindelse mellem politi på den kroatiske side af grænsen og mishandlede migranter, der dukker op omme på den bosniske side.   Det er onsdag den 14. oktober I retten i (byen) Karlovac forbereder undersøgelsesdommer Ivan Perkovic sig på at  afhøre den mistænkte. Ved siden af ham er retssekretæren, fru Gordana, og den arabiske tolk Soraya Č. 

Politiofficerer fra Slunj Politistation fører den mistænkte ind. Hans navn er Jalil Dehghani, han er iransk, og de anklager ham for dagen før at modsætte sig anholdelse, og for “vold mod en tjenestemand” ved fysisk  overfald på deres kollega Davor P. så han blev lettere  såret. Anklageren ønsker ham varetægtsfængslet. Sammen med ham føres fire afghanere ind som vidner: Nader S., Mohsen G., Reza M. og en mindreårig. 

Overfaldet, der (iflg. politiet) fandt sted omkring kl. 8:40 dagen før ved floden Slunjčica, øst for (byen)  Slunj er  beskrevet i anklageskriftet af den politimand, der anholdt Jalil Dehghan, mistænkt for at være  menneskesmugler for gruppen.

Idet han (politimanden) havde opdaget migranterne, hævder han, havde han råbt,, “Stands, politi.” Afghanerne stoppede, men den iranske Jalil svingede  derefter  “en gren fra en lavt voksende busk” mod hans hoved. Politiofficeren afværgede slaget, ovemandede ham, og lagde ham  i håndjern og denne faldt til jorden. Jalil  fortsatte sin modstand, så kraftigt, at han trak en politimand til jorden og rev ham med hænderne på underarmene og sparkede hans skinneben. Politiofficeren klagede over, at han havde lidt skade og ønskede at søge lægehjælp, og Jalil blev taget med på stationen sammen med de andre migranter. Der tilbragte de resten af dagen og natten. 

Den anklagede Jalil benægtede politiets version. Han hævdede, at han ikke var fører for de andre, som han var anklaget for, selv om han havde en betaling på 476,5 euro i sin mobiltelefon gennem Western Union, og dokumenter fra de fire  afghanere. Han benægtede også overfald på en politibetjent og sagde, at han (betjenten) begyndte at slå ham umotiveret. Han erklærede, at han sammen med afghanerne ønskede at tage til Italien, og at han af frygt stak af fra politimanden i det kritiske øjeblik. Tre af afghanerne blev også afhørt. De bekræftede den anklagedes forklaring, og at politiofficeren skød op i luften og mod ham, under arrestationen af ham.

Bemærk venligst her, at der ikke blev taget stilling til iranerens skyld, men kun til begrundelsen for tilbageholdelse i forbindelse med efterforskningen. Dommer Perković traf en for alle aktører noget overraskende beslutning.  – Han mente ikke, at der var nogen relevante indikationer på den vold, som migranten blev anklaget for at have anvendt over for politimanden, og beordrede straks løsladelse af både mistænkte og selvfølgelig af vidnerne. Hans afgørelse trådte i kraft med det samme, det vil sige, at en eventuel appel fra anklagemyndigheden ikke kunne forsinke løsladelsen. 

Hans beslutning blev forkyndt for de fem involverede i sagen: anklagemyndigheden, den anklagede Dehghani, tolken Soraya og den tilsynsførende fra Karlovac politikreds. Politiet hentede migranterne og tog dem ud af retten.

Det er torsdag den 15 oktober. Fire afghanske migranter, Nader S., Mohsen G., Reza M. og en mindreårig tæsket brutalt med piske og stave, og en er voldtaget med en gren, befinder sig på den bosniske side af grænsen. De kommer til Miral-lejren i (grænsebyen) Velika Kladuša og søger lægehjælp. Dagen efter udgiver aktivister fra Den Danske humanitærorganisation Dansk Flygtningehjælp (DRC), en omfattende rapport, der oplyser, at disse grusomheder blev begået af det kroatiske politi, der kvæstede dem og  jagede dem over grænsen kun iført deres underbukser. Afghanerne er der stadig i dag (i lejren). Af (iraneren) Jalil Dehghani er der intet spor. 

Det er onsdag den 21. oktober. Afghanernes vidnesbyrd til Dansk Flygtningehjælp (DRC), alle detaljer om anholdelserne, oplysninger om at de havde været i retten, og anklager om misbrug, men også de chokerende fotografier blev offentliggjort af den engelske avis The Guardian og chokerede verden. Europa-Kommissionen reagerede også, kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson skriver, at hun ser med alvor på rapporterne, som blev offentliggjort i Dansk Flygtningehjælps seneste rapport, om tilbagesendelse af flygtninge og den umenneskelige behandling af migranter ved grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina, og hun bebudede drøftelser om den videre udvikling af overvågningsmekanismer indført af Kroatien med finansiel støtte fra Kommissionen.

Meddelelse om undersøgelse

Straks efter The Guardian’s offentliggørelse, benægtede  politiet enhver forbindelse til begivenheden og migranterne i den engelske avisartikel, og hævdede, at der ikke var nogen beviser for noget sådan, og minister Davor Bozinovic annoncerede en undersøgelse, men mere end en måned senere, er der ikke set skyggen af en rapport. Vi minder om, at Indenrigsministeriet også modtog referatet fra Karlovac domstol, som også blev sendt til dem den 14 oktober, men til dato har de ikke forbundet det (referatet) med, at det kunne være de samme mennesker som i den engelske avis.

Morgenbladet ser forbindelsen, fordi migranternes vidnesbyrd om anholdelsen, men også det involverede politis detaljerede beskrivelse til kommunalretten og Karlovac amtsret den 14. oktober, er næsten fuldstændig sammenfaldende med “Kladuša”-afghanernes vidnesbyrd  af 16. oktober, der offentliggøres af Guardian den 21. oktober. Vi har begge dokumenter i besiddelse, og det er let at sammenligne dem.

Hvorfor er vores fund af betydning? Fordi efter flere hundrede migrantudsagn og beskyldninger rettet mod det kroatiske politi og ligeså mange afviste beskyldninger fra politiets side, er dette det første spor, der direkte forbinder  mishandlede migranter på den bosniske side af grænsen og politiet på den kroatiske side af grænsen. I dette særlige tilfælde er der ikke længere nogen tvivl om det. Der er kun én ting tilbage: førte politiet dem bort efter at have taget dem fra retten og tæskede dem brutalt ved grænsen (som migranterne hævder), eller blev disse mennesker løsladt i byen Kordun for selv at forlade Kroatien  inden for syv dage (som politiet senere hævder over for os)? – Et faktum er, at dagen efter, den 15. oktober, blev de fundet mishandlet i flygtninge-lejren Miral ved grænsebyen Kladusa.

I de officielle notater fra kroatiske institutioner,  er der faktisk intet spor af den mest forfærdelige del af Guardian-historien. Vi har forespurgt politiet, om de er klar over at de er blevet beskyldt for misbrug af de samme mennesker, som de to gange havde i deres varetægt. De bekræfter ikke dette, men nu benægter de det heller ikke og bemærker, “at det ikke er hensigtsmæssigt at give svar på de anklager, der er fremsat i denne sag, før den grundige undersøgelse er afsluttet.”

De hævder endvidere, at gruppen af migranter  “ikke med magt blev udvist til Bosnien-Hercegovina” – men at de efter afslutningen af straffesagen  ved retten i Karlovac, løslod dem på gaden i Slunj og udstedte de sædvanlige “returordre” med en frist til at forlade vores land på egen hånd inden syv dage. Om disse migranter efterkom ordren, ved indenrigsministeriet ikke, fordi “de indtil videre ikke har modtaget en meddelelse fra grænseovergangene eller Kroatiens konsulære kontorer i udlandet om, at disse personer har forladt Kroatien som beordret i afgørelsen om tilbagesendelse”.

Nøgledokumenter

The Guardian hævder i sin artikel, at i perioden fra 12. til 16. oktober (2020) har det kroatiske politi, dvs. “folk i sort”, mishandlet  og udplyndret mere end 75 mennesker og derefter returneret dem til Bosnien med synlige skader, blå mærker og kvæstelser. På grund af mistanke om brud blev 11 af dem henvist fra Flygtninge-lejren Miral til yderligere undersøgelser. En blev diagnosticeret med en brækket næse og en med et brækket ben.

I den brutalitet, der beskrives udskiller sagen om voldtægten med en gren sig. Faktisk begyndte vi at undersøge dette af praktiske grunde – for første gang erklærede “ofrene for politiets brutalitet”, at de var bragt for retten, og vi var ved  amtsretten i Karlovac og fandt nøgledokumenter. Dommer Perkovics beslutning var ikke den eneste. Anklager Irena Golubić Rajković appellerede afgørelsen til amtsretten i Karlovac, men appellen blev afvist af et panel bestående af tre dommere, der mente, at anklagerens påstande var ubegrundede. Dvs at der faktisk ikke blev fundet grund til at beordre tilbageholdelse af den iranske migrant inden retssagen. 

Ifølge vidnesbyrd fra de migranter, der blev interviewet i lejren i Velika Kladuša, kom de ind i Kroatien i Šturlić-området nær byen Cazin den 12. oktober (politiet hævder, at det var den 13. oktober) og blev anholdt samme dag i (landsbyen) Novo Selo nær (landsbyen) Slunj. Omtrentlig sted blev vist på kortet af migranten under interviewet. Novo Selo er i umiddelbar nærhed af Slunjčica, et sted, der er nævnt af politiet. De blev set af en politibetjent, der tilkaldte to andre kolleger, hvoraf den ene var en kvinde.

Deres beskrivelse af begivenheden er endvidere identisk med den, der blev givet ved retten i Karlovac. I modsætning til politiets version om de udstedte beslutninger om tilbagesendelse, som de (migranterne) hævder, at de ikke har modtaget, siger de, at de blev ført direkte fra retten til grænsen. Undervejs tog de (politiet) deres penge, og ved grænsen ventede nogle folk dem i sort, og overtog og kørte dem væk og stoppede efter en kort køretur.

– Der var omkring ti af dem, de var bevæbnet og klædt i sort. De havde batterilygter på hovedet og militærstøvler på deres fødder. De tog os ud en efter en og beordrede os til at tage bukserne af og lægge os ned med hovedet mod jorden.

De bandt vores ben og arme og slog os derefter med piske på vores hænder og fødder. Det hele tog cirka 15 minutter. Midt under afstraffelsen voldtog en af de sortklædte mænd mig med en gren. Indtrængningen skete gennem undertøjet, og de andre mænd i sort lo af det – sagde en af ​​de fire migranter. På et tidspunkt lykkedes det ham at frigøre sine hænder, som en af de uniformerede mænd stod på og undvige. De fortsatte med at slå ham i de næste 7-8 minutter. Alle fire blev til sidst  jagtet tilbage til Bosnien ved en grænse ikke langt fra (grænseområdet) Šiljkovac. I en lejr ved byen Velika Kladusa blev de undersøgt af læger, og den voldtagne mand blev også undersøgt i Bihać. Læger bekræfter i rapporter, at deres skader kunne være på grund af slag fra pisk, og Dr. Mustafa Hodzic, der undersøgte den voldtagne mand, konkluderede, at “der er klare spor af seksuelt misbrug”. “Jeg har aldrig set noget lignende, selv om jeg allerede har hørt om den seksuelle vold i det kroatiske politi,” sagde Dr. Hodzic. 

Navnene på afghanerne, der vidnede i den bosniske lejr, er identiske med dem i Karlovac-retten. Vi afslører ikke mændenes identitet på grund af deres frygt. For vores egen troværdighed gør vi opmærksom på, at efternavnet på en immigrant ikke stemmer overens, og offentliggør det for at forklare sammenhængen. I DRC-rapporten staves navnet “Kambari” og i retssagen “Ghanbary”. I Karlovac blev de (migranterne)  registreret på basis af dokumenter og i Lejren i Velika Kladuša på basis af deres udtale, fordi de blev returneret uden dokumenter. I udtale er navnene identiske, så en sådan afvigelse er mulig.

Hvad siger politiet? På vores to forespørgsler, bekræfter politiet efter 25 dage, at de den 13. oktober samlede  flere grupper af migranter, herunder afghanere, og at de i dette tilfælde rapporterede personerne til statsadvokaturet med mistanke om forbrydelser knyttet til illegal migration og menneskehandel. De bekræfter også, at personerne fra vores undersøgelse blev ført for den kompetente ret og “returproceduren indledt i overensstemmelse med udlændingeloven”.

Politiet hævder, at disse personer ikke søgte asyl under retssagen eller hos retsvæsenets repræsentanter, hvorfor den ansvarlige politistation rettede henvendelse til styrelsen for tilbagesendelse”. Ifølge politiets svar kunne det konkluderes, at disse afghanere stadig er i Kroatien.

Politiet siger, at de udstedte 15.465 sådanne beslutninger om tilbagesendelse alene sidste år, hvilket ville betyde, at det samme antal mennesker fik en deadline og selv fik lov til at forlade Kroatien. 

Tog alle disse, inklusive afghanerne fra vores historie, tilbage til Bosnien frivilligt, men ulovligt, i stedet for til Vesten, og et stort antal af dem selvskadede sig undervejs?

Indenrigsministeriet hævder, at de indledte den relevante efterforskning i denne sag, så snart medierne offentliggjorde dem, men at den bosniske-herzegovinske side på  anmodning herom ikke har givet nogen oplysninger, der kunne verificere identiteten af personerne og stedet for påståede begivenheder og politiets adfærd.

Handler efter ordrer

Sådanne tilfælde på deres territorium (bosnisk) undersøges  af myndighederne i Una-Sana Canton. Deres inspektør, og indtil for nylig en talsmand Šiljdedić, fortæller os, at de ikke kan handle på ordrer og anmodninger fra indenrigsministeriet i Kroatien, da sådanne sager håndteres på statsligt plan. 

Foreløbig  har de dog ikke modtaget en anmodning fra deres overordnede organer, anklagemyndigheden, det føderale indenrigsministerium eller sikkerhedsministeriet om at handle på anmodning fra Kroatien om efterforskning af sårede migranter

 Hvor brister  denne samarbejdskæde, og hvorfor kun for migranter?

Ale Šiljdedić siger: – Vi kan bekræfte, at migranter i omtrent de seneste tre år, så længe migrantkrisen i Una-Sana-kantonen har varet, har søgt hjælp i sundhedscentre i hele kantonen. I et mindre antal tilfælde hævdede kvæstede migranter, at de var blevet såret på  Kroatiens område af uniformerede eller maskerede personer, og i et vist antal sager beskyldte de direkte det kroatiske politi. Vi har ingen konkrete beviser for disse påstande, bortset fra udsagnene fra migranterne selv – siger Ale Šiljdedić og bemærker, at migranter skader hinanden i gensidige konflikter, men også i ulovlige grænseforceringer i krævende terræn.

Center for peace studies

– Vi har samlet tusindvis af vidnesbyrd om flygtninge og andre migranter, fotografier, medicinsk dokumentation, rapporter fra forskellige internationale og indenlandske organisationer og institutioner og endda politiet selv, der vidner om, at de modtog ulovlige ordrer fra deres overordnede om ulovlige, ofte voldelige udvisninger. Det er netop disse vidnesbyrd fra politibetjente, der er vigtige, fordi de supplerer dem, der indsamles fra flygtninge og andre migranter og tydeligt indikerer orkestrering af denne grusomme praksis. 

Ud over disse talrige beviser indikerer det også, at denne praksis systematiske karakter skyldes, at alle disse voldelige krænkelser af menneskerettighederne ikke efterforskes af  offentretlige organer. Så selvom talrige beviser indsamlet i fire år og – alligevel ingen effektiv og uafhængig undersøgelse – siger Antonia Pindulić, en advokat for Center for Peace Studies (CMS).

Siden 2017 har CMS “indgivet i alt seks sigtelser for i alt 66 tilfælde af ulovlig udvisning af flygtninge og andre migranter fra  Kroatien. Det drejer sig om  mindst 453 personer, og i de fleste tilfælde var der tale om voldelige illegale udvisninger, hvor personer var ofre for tortur, nedværdigende behandling, udplyndring”. Som regel vurderer Indenrigsministeriet sådanne beskyldninger som “migranters køkken – løgne, løgne fra humanitære organisationer og visse vestlige medier”.

Indtil nu kendes kun  én “anerkendt” sag om politivold mod migranter. Der blev rejst sigtelse mod den 35-årige politibetjent M. M.  for at have forvoldt legemsbeskadigelse på en 34-årig afghansk mand, og sigtelse mod betjentens kollega, L.S., 27, for ikke at have anmeldt handlingen. Under transporten i en politibil fra Cetingrad til PP Slunj i juni, er politiofficeren tiltalt for brutalt at slå en mand.

Link til artiklen i den kroatiske avis “jutarnji list 5.12.2020

Link til omtalte artikel i den engelske avis “Guardian