Dansk slavementalitet anno 2004
- Om asylsagsarkivet
- Hellere købe sig aflad end at gøre en god gerning
- Danmark bringer flygtninge i livsfare
- Som om de ikke eksisterede (28.5.2019)
- Kun en sort kvinde fra Nigeria (8.3.2008)
- Somalisk kvinde behandlet som pakkepost (11.11.2004)
- Siva 15 år – sendt retur til tortur (1993 – 2001)
- Torturoffer udvist til mere tortur (1991 – 1998)
- Udsigt til pisk i Iran kunne ikke give en ung pige asyl (1993-1999)
Hvor er somaliske kvinders rettigheder i Danmark?
(11.11.2004) sagsresume:Mona Ljungberg
(Flygtninge i Fare er i besiddelse af alle sagens akter og kvindens asyldata)
En somalisk kvinde er både af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet blevet anerkendt som asylberettiget efter §7.2.
Kvinden er hverken kriminel eller krigerisk og burde hermed have asyl i Danmark, som er hendes første indrejseland.
Kvinden fik trods kendelsen om asylberettiget alligevel afslag med besked på straks at udrejse til USA, hvor hun vel at mærke aldrig har været, og hverken har opholdstilladelse eller tilladelse til at rejse ind.
Der imod har kvindens somaliske mand opholdstilladelse i USA, hvor han lever og bor, men det giver jo ikke automatisk hans kone opholdstilladelse i USA. Det kender vi godt fra Danmark med 24-årsregel og tilknytningskrav, så end ikke danske statsborgere kan få deres ægtefæller familiesammenført i Danmark.
Ligeledes kræver familiesammenføring også i Danmark, at der er en person, som ønsker sin slægtning i udlandet familiesammenført.
Det sidste gælder åbenbart også i USA.
Sagens faktiske omstændigheder er, at kvindens mand med opholdstilladelse i USA aldrig har ansøgt om at få sin kone og deres fælles barn familiesammenført.
Parret blev gift i en flygtningelejr i Kenya, og manden rejste umiddelbart efter alene til USA.
Tilbage i flygtningelejren i Kenya ventede hans kone, og da der ikke kom bud fra manden i USA, besluttede hun med tiden selv at flygte og endte så op i Danmark.
Da henholdsvis Udlændingestyrelsen og senere Flygtningenævnet vurderede kvinden asylberettiget, afslog de at give asyl under henvisning til at kvinden havde større tilknytning til USA (grundet mandens ophold i USA).
Men uanset, at kvinden på tidspunktet for Nævnets afgørelse ikke havde noget imod at komme over til sin mand i USA, er tilknytningskravet noget der skal tages stilling til ved ansøgning om Familiesammenføring, og ikke når kvinden søger asyl i Danmark.
Juridisk virker det noget selvmodsigende, at Danmark begynder at dømme asylberettiget inde på et andet lands territorium. Konsekvensen af nævnets kendelse, må efter vores skøn være, at også andre lande får ret til at dømme deres indrejste flygtninge opholdstilladelse i Danmark, med krav om straks at rejse her til.
Men den somaliske kvinde står altså med et 1 år gammelt påbud fra Nævnet om straks at udrejse til USA og blive familiesammenført med en mand, der ikke synes at ønske sin kone familiesammenført. Han har til dato stadig ikke søgt.
Kvinden har efterhånden også fået nok af at vente, og har ganske meget imod at skulle sendes over til ham.
Vi søger svar på: Hvor går Danmarks grænser, og er Nævnsafgørelsen overhovedet lovlig?
En opringning til politiet fortæller, at politiet, vel forståeligt, ikke har været i stand til at løse udsendelsesopgaven: Tvangsudsendelse til USA af asylsøger, som Danmark finder asylberettiget
Kvinden fik på baggrund af vores klage 1 år senere tilkendt asyl i Danmark.
Flygtningenævnet forhastede sig ikke.