Torturoffer udvist til mere tortur
- Om asylsagsarkivet
- Hellere købe sig aflad end at gøre en god gerning
- Danmark bringer flygtninge i livsfare
- Som om de ikke eksisterede (28.5.2019)
- Kun en sort kvinde fra Nigeria (8.3.2008)
- Somalisk kvinde behandlet som pakkepost (11.11.2004)
- Siva 15 år – sendt retur til tortur (1993 – 2001)
- Torturoffer udvist til mere tortur (1991 – 1998)
- Udsigt til pisk i Iran kunne ikke give en ung pige asyl (1993-1999)
Denis fra Indien (1991 – 1998)
Verificeret af rehabiliteringscentret for torturofre
Sagsforløb:
Dennis indrejser i Danmark 1991 og søger om asyl.
Baggrund:
Dennis forklarer, at han af indiske myndigheder er blevet fængslet og tortureret. Han var bl.a. blevet lagt på en isblok og har været udsat for elektriske stød, sparket og slået med stave over hele kroppen og brændt med metalstave. Han er medlem af studenterorganisationen Sikh.
Amnesty’s danske lægegruppes undersøgelse af Dennis:
Dennis lider af kronisk svær hovedpine. Lægen finder flere uspecifikke ar, udtalte muskulære spændinger. Man anbefaler en grundigere undersøgelse af Dennis.
1992:
Dennis får afslag på asyl, først af Direktoratet for Udlændinge. Man begrunder afslaget med, at Dennis er kommet med uoverensstemmende forklaringer, og at oplysningen om medlemskabet af studenterorganisationen ikke er asylbegrundende, da den iflg. Dennis’ egen oplysninger er legal. Efter anke stadfæstes afslaget af Flygtningenævnet , der ligesom Direktoratet for Udlænding ikke finder, at Dennis er konkret forfulgt i Indien. Flygtningenævnet tilføjer, at på det foreliggende finder man ikke grund til udsættelse af sagen for at indhente yderligere lægeoplysninger.
1992-1998:
Tovtrækkeri mellem Dennis’ advokat og udlændingemyndighederne om genoptagelse af sagen.
Resultat:
1998 udleveres Dennis til Indien. I Indien fængsles Dennis og tortureres igen. Slægtninge får med bestikkelse Dennis ud af fængslet. Dennis flygter igen fra Indien.
To sider af samme sag:
1998 fik Dennis’ lillebroder asyl i Danmark. Han var også flygtet fra Indien efter at have været udsat for tortur. Han var af indisk politi flere gange blevet arresteret og under tortur afhørt om Dennis forhold.
I løbet af 1998 ender Dennis igen op i Danmark. Dennis søger om asyl.
Baggrund:
Dennis er efter udvisningen til Indien blevet fængslet, tortureret af slag med stokke, geværkolber, læderbælter i hovedet, på kroppen under fodsålerne. Ryggen er brækket tre steder.
Lægeundersøgelse af Dennis:
Lægen udtaler: Dennis bærer tydelige tegn på at have været udsat for grov tortur. Han er end ikke i stand til selv at tage sin undertrøje af. Fra psykologen lyder det, at Dennis er et af de mest forpinte mennesker, som han nogen sinde har set.
Sagsforløb:
1998:
Afslag på asyl. Ordet “tortur” ændres i udlændingestyrelsens afgørelse til at hedde “hårdhændet behandling”. Afslaget begrundes således med, at “man kan ikke få asyl, fordi man har været udsat for hårdhændet behandling. Sagen ankes til flygtningenævnet.
1999:
Advokaten anker nu sagen til Flygtningenævnet under henvisning til begrundelsen for at Dennis lillebroder fik asyl.
Resultat:
Dennis fik her efter af Flygtningenævnet tilkendt asyl med begrundelsen: Flygtningenævnet kan ikke fuldt ud lægge ansøgerens forklaring om tortur til grund, men et flertal finder ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne afvise, at ansøgeren har været udsat for sådanne overgreb, at han som følge heraf lider af en “subjektiv” frygt for forfølgelse.
Marts 2000 tog en delegation fra udlændingestyrelsen sammen med Flygtningehjælpen på Fact-finding til Punjab. Delegationen kunne her konstatere: “Et flertal af kilder oplyste, at tortur og anden umenneskelig behandling finder sted overalt i Indien, og at der har været mange sager om tortur i Punjab.”