Grækenlands bidrag til dehumanisering af mennesker

Grækenland er Europas ydergrænse i syd og et af Europas største tilflugtssteder for mennesker på flugt fra sult, krig eller fra personlig forfølgelse i deres hjemlande udenfor Europa. – Ikke fordi flygtningene ønsker at være i Grækenland, der er ingen fremtid for dem. Men øvrige Europæiske lande nægter at tage imod flygtninge, så antallet af flygtninge så at sige hober sig op i Grækenland.

Det undskylder dog ikke at Grækenland er begyndt at udøve tortur mod flygtninge, der søger ind over grænsen.

Mændene på billedet  forsøgte at komme fra Tyrkiet ind i Grækenland. Græsk politi fangede dem. Kørte dem tilbage til ingenmandsland og tvang dem til at smide alt tøjet i vinterkulden og kaste det på et bål sammen med alle personlige ejendele. Det er ydmygende og grusom behandling. Metoden bruges også af kroatisk politi med EUs velsignelse.