Oversættelse af Artikel i tyske Spiegel 29.8.2021

EU -Kommissionen blokerer for betalinger til den græske kystvagt
Græske grænseembedsmænd udsætter systematisk asylansøgere i Det Ægæiske Hav. Nu reagerer EU -Kommissionen: Den ønsker i det mindste ikke at betale for de brutale operationer.

De prikker i gummibåde, stopper asylansøgere og holder dem op med  gevær – og sender dem systematisk ud på havet i førerløse redningsbåde. SPIEGEL har fuldt ud dokumenteret krænkelser af menneskerettighederne fra græske grænsevagter.

Nu, efter SPIEGELs informationer, reagerer også EU-Kommissionen også på de såkaldte pushbacks: Den ønsker ikke at betale for de brutale aktioner ved grænsen og nægter den græske kystvagt yderligere penge foreløbig – den græske regering skal først etablere en uafhængig kontrolmekanisme.

“Grækenland har anmodet om yderligere midler til grænsebeskyttelse, især i Det Ægæiske Hav,” siger den ansvarlige EU -kommissær Ylva Johansson til SPIEGEL. ”Vi har sagt, at en sådan betaling skal knyttes til etableringen af en ​​mekanisme til overvågning af de grundlæggende rettigheder.”  Man har nu nedsat en arbejdsgruppe. ”Jeg forventer fremskridt i denne sag”.

Millioner til den græske kystvagt

Siden 2015 har EU betalt Grækenland mere end 643 millioner euro for at håndtere flygtningekrisen. Nogle af pengene går direkte til den græske kystvagt. For eksempel modtog grænsevagterne fra 2016 til 2017 15 millioner euro i nødhjælp til dækning af deres driftsomkostninger.

Nu beder Athen igen om penge til udvidelse af patruljer i Det Ægæiske Hav. Ministeren med ansvar for kystvagten, Ioannis Plakiotakis, mødtes med EU-kommissær Johansson i Athen i marts. Det er påkrævet med 15,8 millioner for mere intensivt at kunne overvåge EU’s grænser, sagde han. Operationer til søs er ikke en billig virksomhed – og udstyret er uforholdsmæssigt dyrt.

Den græske kystvagt har systematisk udført pushbacks siden marts 2020. Grænsevagterne medbringer oppustelige redningsbåde fremstillet af en græsk producent. Grænsevagterne tvinger ofte asylansøgere ud på de orange redningsbåde, trækker dem ud i det åbne hav og efterlader  i det tyrkiske farvand. Selv de asylsøgende, der er nået frem  til en ø som Lesbos eller Samos, tvinges tilbage til havet. De frygter ofte for deres liv i timevis.

Frontex er også involveret i pushbacks

EU -Kommissionen er selv under pres i sagen. Tjenestemænd fra det europæiske grænsebeskyttelsesagentur Frontex, herunder tyske føderale politibetjente, er involveret i tilbageskubbene. De stopper flygtningebådene, inden de når europæisk grund og afleverer dem til den græske kystvagt. Agenturets direktør, Fabrice Leggeri fra Frankrig, hævder at have handlet korrekt den dag i dag. Undersøgelser foretaget af SPIEGEL viste imidlertid, at han med vilje har dækket over tilbageskubbene.

Tilbageskubning overtræder folkeretten – blandt andet fordi de, der søger beskyttelse, ikke får adgang til en asylprocedure. Operationerne bringer også flygtninges liv i fare.

Der er bekymring i Bruxelles over krænkelser af menneskerettighederne. Kontrolmekanismen er primært et projekt af kommissær Johansson. Hun ønsker at sikre, at der i det mindste foretages en uafhængig undersøgelse af krænkelser af menneskerettighederne ved EU’s grænser. Hidtil har dette f.eks. Ikke været tilfældet i Grækenland. Tilbageskubninger er simpelthen blevet fortiet – og er dermed i stigende grad også et spørgsmål om retsstatsprincippet i EU.

Tineke Strik, ordfører for Frontex -evalueringsgruppen i EU -parlamentet, glæder sig over EU -Kommissionens skridt. “Vi har længe presset på for, at grænsevagterne gøres afhængige af retsstatsprincippet fra EU’s grænsevagter,” siger hun. “Dette er et første skridt i den rigtige retning.”

Athen ønsker at bruge afghanere som pression. 

Den græske regering ønsker nu at overbevise EU-Kommissionen om fortsat indirekte at finansiere tilbageskubbene. Man håber, at billederne af afghanere, der flygter, vil føre til en ændret holdning. I Athen understreges det, at den nye taktik med “aggressiv overvågning” er eneansvarlig for, at der næsten ikke kommer flere flygtninge over det østlige Middelhav.

Der har været forhandlinger bag kulisserne siden juni. Grundlæggende, lyder det i Bruxelles, at man fortsat ønsker økonomisk at støtte Grækenlands fortsat grænseforvaltning. I den aktuelle sag drejer det sig kun om her og nu hjælp. Der vil snart blive fundet en eller anden form for kompromis, lyder det fra Athen.