Af: Mona Ljungberg

15 års forråelse af det danske samfund

For 15 år siden, så længe siden og længere siden er det ikke, var det tydeligt skamfuldt for ansvarlige ministre og regeringspartier, når vi små asylnetværk afslørede inhuman behandling af asylsøgere og deres børn. – Når TV afslørede, Når dagbladene afslørede .

Det vil være utænkeligt i dag

For 15 år siden, – og desværre utænkeligt i dag – blev  hasteindkaldt til ekstraordinær folketingsdebat, en minister måtte stå til ansvar og redegøre for hele folketinget,  efter en TV-dokumentar (februar 2007) havde vist krigsramte og traumatiserede børn og deres ligeså traumatiserede forældre tvangstilbagesendt fra Danmark til et krigshærget Kosovo, til sult, manglende lægehjælp og manglende tag over hovedet.

Dansk humanisme og menneskerettigheder betragtedes endnu som væsentlig for vores samfund og af offentlig interesse og folketingsdebatten blev ekstraordinært transmitteret i fjernsynet.

Og nej, det megen medieopmærksomhed og debat medførte ikke, at de berørte familier kom tilbage til Danmark. Men den inhumane behandling, som et rigt land som Danmark havde udsat dem for, vakte både skam og en undrende og hovedrystende dansk befolkning og et pres på regeringen, der kvitterede med en undskyldning og ret pæne bevillinger til opbygning af huse til de udsendte familier, til lægehjælp og medicin og mad og et treårigt hjælpeprogram.

Og den megen medieopmærksomhed og debat stoppede for tanker om tvangsudsendelser af irakere til et Irak, som daværende regering kaldte fredeligt, mens medierne dagligt viste krigens rasen og bombardementer og forfølgelser. Irakerne fik asyl.

Dengang var livsvilkår for samfundets udrangerede, asylsøgere, flygtninge, et medieanliggende.
Hvad viser medierne i dag?

15 år senere. En dansk regering hædrer Rwandas diktatur. 

15 år senere: en dansk regering arbejder på at tvangsudsende alle asylsøgere til Rwanda, en diktaturstat, præsidenten er præsident på valgsvindel, kritikere af Rwandas præsident forfølges og henrettes også i lande, de har søgt tilflugt og opnået asyl. En mand der reddede 1200 mennesker fra folkemordet i 1994 er blevet kidnappet af Rwandas undergrundspoliti og ført til Rwanda, hvor han nu sidder fængslet.

– Og sådan et regime samarbejder en socialdemokratisk dansk regering med og vil sende asylsøgere ud til. 

15 år senere en dansk regering giver menneskehandlere de bedst tænkelige betingelser

15 år senere leverer en dansk regering militært overvågningsudstyr til Tyrkiet (kilde: Danwatch) for at holde forfulgte og nødlidende mennesker tilbage i områder, hvor de ikke kan overleve ret lang tid. Før kunne syrere komme over grænsen til Tyrkiet, nu skal de betale menneskesmuglere.

15 år efter dengang, der stadig var en smule skamfølelse: I en fangelejr i Syrien befinder sig et antal krigstraumatisere syge og sultende danske børn med deres mødre. Deres liv er i konstant risiko. Regeringen har været mest optaget af at fratage børnenes mødre deres danske statsborgerskab og ad den vej forhindre  børnene og deres mødre  i at komme ud af fangelejrene og til Danmark. – Mødre, der stort set selv var børn, da de rejste til Syrien. Mødre, som dengang ikke anede, hvad det var de rejste ned til af kvindeslaveri, førend de var der og ikke kunne slippe væk igen.

For 15 år siden, så længe siden og længere siden er det ikke

For 15 år siden var det tydeligt skamfuldt og generende for ansvarlige ministre og regeringspartier, når asylnetværk, når TV, når aviser afslørede inhuman behandling af asylsøgere og deres børn i Danmark.
I det mindste var de ikke stolte af deres inhumanitet.

Det krævede mange kræfter, men det var faktisk muligt at råbe ansvarlige politikere op og nå ud i den brede befolkning. Vi kom ikke ud via facebook, instagram og hvad de ellers hedder. De sociale medier fandtes ikke for 15 år siden, og har, hvad jeg kan se, ødelagt mere end de har gavnet almindelig moral og menneskerettigheder. Informationer forbliver i interessegrupper  på facebook og når ikke ud over facebook-muren.

For 15 år siden kunne vi med udstillinger og billeder og beskrivelser af forholdene i asylcentrene, debatarrangementer, og løbesedler og forskellige aktioner ude i samfundet opnå befolkningens bevågenhed, og på den måde hjælpe asylsøgerne ret til et liv i egne boliger, og en hel del fik efterhånden asyl. For grunden til at mange asylsøgere havde siddet fast i asylcentrene i årevis, var jo netop, at det var for farligt for dem at være i deres hjemlande og dermed for farligt at tvangsudsende dem. Det blev for pinligt for den ansvarlige regering, da det kom frem at man bød flygtninge, der kom til Danmark nedbrydende og ydmygende forhold.

Det er utænkeligt at en dansk regering føler sig pinligt berørt over sin inhumane politik mod asylsøgere i dag.

15 år senere. Hvad er der blevet af den danske humanitet og moral?

 Eller bare 10 år senere. En dansk minister oprettede teltlejre til asylsøgere i Danmark, selvom der  var plads i centrene med fast tag over hovedet i den danske vinterkulde og blæst. Skattekroner blev ødslet på at give asylsøgere værst tænkelige forhold i Danmark. – Og hun var og er stolt af sine ugerninger!

Pågældende kvinde, tidligere minister og afsløret i fuld af løgn, dømt af rigsretten for at adskille ægtepar, alene af den grund at de var asylansøgere, nogle af parrene i fare i deres hjemland pga deres kærlighed til hinanden og derfor på flugt,

– en kvinde dømt af Rigsretten for at adskille børn fra den ene af deres forældre, – denne kvinde står til med stort stemmetal at komme tilbage i Folketinget efter næste valg.

Hvad er der blevet af den danske moral og humanitet? Støjberg skal nok klare sig, men  hvad med alle de mennesker hun har gjort så megen fortræd og dem hun fortsat vil gøre fortræd med sin inhumanitet.

En dansk  regering arbejder på at tvangsudsende alle asylsøgere til lejre i Rwanda, en diktaturstat, og en dansk regerings medlemmer er stolte af deres inhumane behandling af mennesker, der har søgt til Danmark af nød.

Hvor er skamfuldheden i dag og moralen?

Hvad er der blevet af den danske humanitet og moral?
Hvor findes den udover hos nogle få personer og interessegrupper på Facebook?

Jeg eftersøger den.