Mattias Tesfaye meddelte i dag i en pressemeddelelse “til Flygtninge i fare”, at han nu endelig tager konsekvensen af sin egen flygtningepolitik og vender hjem til Etiopien i det anerkendelsesværdige formål at begrænse immigration til Danmark.

“Min far flygtede fra Etiopien, og ville til Sverige, dengang Oluf Palme var til og min far havde hørt Palme tog afstand fra Apartheid. Tiderne var anderledes dengang, og det nød min far godt af. Min far  skulle ikke betale menneskesmuglere og ud på en dødmarch gennem ørkener og efterfølgende dødssejlads på en pram over middelhavet. Havde han skullet det, var jeg sandsynligvis aldrig blevet født.”

“Dengang risikerede flygtninge heller ikke at møde “Frontex” Europas såkaldte menneskerettigheds-grænsevagt, der hidkalder libyske militser (der får økonomisk bistand fra Danmark) på ægæerhavet til at ekspedere flygtninge ind i Libyens fængsler og slavehandelsmarkeder.  Min far skulle heller ikke vandre tusinder af kilometer til fods op gennem Balken og bestige bjerge og udsættes for tortur og ydmygelser ved EUs grænser eller ydmygelser og afslag pga sin etniske herkomst i Danmark.”

“Nej min far tog efter flylandingen i Hamborg et tog, der gik til Odense og mødte undervejs min mor. De blev sammen, og Danmark tog venligt mod min far. Han skulle ikke passiferes flere år i asylcenter som flygtninge skal i dag. Min far fik valgmuligheder og hurtigt et arbejde, og senere lov til at uddanne sig til skibsbygger”. Min far vendte senere tilbage til Eriopien”.

“Danmark har også taget venligt imod mig, da jeg blev født. Dengang var der ingen udlændingestyrelse eller Udlændingenævn, der kunne mene at min tilknytning til Etiopien var størst, når nu min far var derfra og jeg så kunne tage ophold med ham der, selvom jeg er født i Danmark”.

Tesfaye skriver videre; “Som bekendt af mange, men nok ikke af alle, har  jeg og mit ministerium og mit parti indskærpet udlændingestyrelsen og Flygtningenævnets medlemmer og sekretariat at: “det er i den offentlige interesse at opretholde en effektiv immigrationskontrol og at indgreb som udsendelse af flygtninge til Syrien uanset faren for deres liv, dermed tjener et anerkendelsesværdigt formål. Det var godt nok ikke meningen at min politik skulle ramme mig selv, men det vil være dobbeltmoralsk, hvis jeg den ansvarlige minister Mattias Tesfaye ikke følger min egen politik og indskærpelser, da den tjener et anerkendelsesværdigt formål. Jeg har derfor besluttet at tage konsekvensen af min egen politik og hopper på et fly til Etiopien.

“Som en konsekvens af mine holdninger, afleverer jeg hermed mit danske statsborgerskab. Det danske statsborgerskab er en gave, man skal gøre sig fortjent til bla ved at vise og arbejde for bevarelse af danske værdier. Jeg erfarer nu, at nogle af de vigtigste danske værdier, faktisk i næsten et århundrede har været “menneskerettigheder til alle, tolerance, hjælp til nødlidende og mennesker der grundet et fysisk eller psykisk handicap er ude af stand til at klare sig selv, retten til et arbejde m.m. – de rettigheder som min far fik som noget helt naturligt dansk, da han for mange år siden landede i Danmark. Disse væsentligste danske værdier har jeg modarbejdet på det skarpeste i min ministertid. Som en konsekvens heraf frasiger jeg mig også ministerfratrædelsesløn og ministerpension og evt ministerpension til mine børn.

Med venlig hilsen og tak til Danmark

ahhhh, ok – “he is just kidding”
Mona Ljungberg