Af Mona Ljungberg (19.3.2021)

Minister Tesfaye er inde på en farlig vej med at gøre ikke-vestlige menneskeliv op i kroner og ører som et led i hans og ligemænds kampagne for at afskaffe ikke vestlige indvandrere i Danmark og hindre at flere kommer til. Hvad koster de Danmark?

For det første er det noget af en farlig vej at gå, at gøre menneskeliv op på den måde i kroner og ører, og bruge som argument for afskaffelse af mennesker på dansk jord: – at de koster.  Vi har et solidarisk princip (sådan nogenlunde i Danmark), at mennesker, der ikke kan arbejde på grund af sygdom, ulykke eller handicap, dem hjælper vi. Et menneskes ret til livet skal ikke være betinget af om, det er arbejdsdueligt eller ej. 

For det andet, kunne det være rigtigt interessant med en opgørelse over, hvor stor en del er unødigt bureaukrati og kontrolforanstaltninger, der er medregnet i udgifter. Mennesker kommet hertil som små børn kan ikke få varig opholdstilladelse, og indkaldes til forhør hvert andet år i halve og hele dage om asylmotiv og deres forældres asylmotiv. Det er jo vildt. Tænk et system, der er sat op med interviewer og tolke, og chefen der skal kontrollere og teamet diskutere…. Og så er der alle de andre, der får uberettiget afslag på asyl og uberettiget inddraget asyl, så skal der ankes og hele møllen igennem igen og nogle sidder i Ellebækfængslet og bliver syge af de frygtelige forholde, som det faktisk også koster en del at gøre så frygtelige, og folk der har været her i hundrede år og søger statsborgerskab skal bestå  sprogprøver og olsenbandenprøver og jeg skal komme efter dig. Man skulle tro, vi levede i stenalderen og ikke i et oplyst samfund…

For det tredje, er der jo altså også ret mange ikke vestlige indvandrere, der bidrager en hel del til det danske samfund med arbejde og betaling af skat og meget andet. Dem har ministeriet da glemt at lave et regnestykke over.

Det ville ellers om ikke andet være almindelig høflighed at sige “tak” –  “tak fordi I er kommet her og bidrager til vores samfund”.