Dansk asylpolitik er australsk
- 15 års forråelse af det danske samfund (12.9.2022)
- Det svære valg (25.10.2022)
- Dansk leje af 300 fængselspladser i Kosovo (5.7.2023)
- Sådan er livet også i Danmark (23.1.2023)
- Danmark bringer flygtninge i livsfare (17.7.2022)
- Dansk asypolitik er australsk (15.7.2021)
- Tesfayes stolte værk (24.1.2021)
- De populære tilbagedrivelser – den australske lektie (7.6.2021)
Kommentar af Mona Ljungberg
Vi undrer os. Hvad er det der sker i Danmark? Hvordan kan det ske, at en dansk regering har flertal til en menneskefjendsk flygtningepolitik? Hvordan er den blevet så hadsk?
Menneskerettighedsorganisationen ESI, har begået en analyse, “den australske lektie – de populære tilbagedrivelser“ og af den bliver det lysende klart:
Danmarks flygtninge- og migrantpolitik er ved at være en tro kopi af den australske
Danmarks flygtninge- og migrantpolitik er blevet en tro kopi af den australske: Mennesker, forfulgte i deres hjemland mistænkeliggøres som “ikke-rigtige-flygtninge” og afslås asyl, opholdstilladelser inddrages, familier splittes, og reelle flygtninge sendes til udsendelseslejre og til flygtninge-fængslet under de værst tænkelige forhold, selvom de er i fare i hjemlandene og af samme grund ikke kan vende tilbage, – med det mål for øje at skræmme andre flygtninge fra at komme her, – og der arbejdes på at sende asylsøgere i Danmark til lejre i diktaturstater i Afrika og den danske politiske falsk-propaganda-maskine kører. Man har lært af Australien.
Flygtninge straffes reelt fordi de er flygtet fra krigsforbrydere
og forbrydere mod menneskeheden i deres hjemlande
Uskyldige mennesker hænges ud som hardcore volds- og narkoforbrydere, der bør isoleres på øde øer, for ministeren vil da heller ikke have den slags til naboer. Men de stakkels mennesker, der holdes isoleret i udsendelsescentre og flygtninge-fængslet, Ellebæk, straffes reelt, fordi de er flygtet fra krigsforbrydere og forbrydere mod menneskeheden i deres hjemlande. Sågar en kinesisk studerende røg i Ellebækbrummen, fordi det var umuligt for hende at forlænge opholdstilladelsen under corona-nedlukningerne, og var dybt chokeret ikke mindst over forholdene i det danske flygtninge-fængsel og priste sig lykkelig, da hun blev overført til Vestre fængsel for forbrydere, inden hun blev sendt ud til Kina med politi-escorte.
– Jovel, jeg fornægter ikke, at der også findes kriminelle personer i Udsendelsescentrene og i Ellebæk-fængslet, men fordi et par stykker på din vej har begået noget kriminelt, så er det vel forkert at påstå at alle der færdes på vejen er skyldige voldsforbrydere. Eller hvad? Ville du have det stempel på dig? For flygtningene er det ikke noget de kan vælge, eller noget de kan gøre indsigelse imod. De sidder fast i den danske “falske-propaganda-gabestok”.
Vi kører en stram afvisningspolitik for at stoppe menneskesmuglerne og flygtninge, der drukner på havene, lyder det fra regeringens hardcore-propaganda-ministre og opfordring fra Australien til at følge trop over hele verden og gøre som man gør i Australien og nægte alle asylsøgere adgang til fastland og sende dem laaaaaaangt væk til øde øer.
– Sandheden er, at nytilkomne flygtninge mishandles på grænserne og i lejre, druknes i havene med aktiv hjælp fra kystpoliti, der nægter dem adgang til fastland. Og sandheden er også at flygtninge og migranter dør af sult og tørst og udmattelse i ørknerne undervejs, og dem der hindres i at flygte, dør under krige og tortur. For så længe, der er krige og terrorregenter som præsident Assad i Syrien, så er der mennesker, der fordrives eller må flygte og har har behov for beskyttelse i andre lande.
Australiens øde-ø-politik og smitte har styrket menneskesmuglere, korruption, tortur og drab
i Australien og Europa – på verdensplan
Sandheden er også, at Australiens øde-ø-politik har styrket menneskesmuglere og korruption og grusomme handlinger mod flygtninge på grænserne. Grænsepolitiet stjæler flygtningenes værdier og grænsepolitiets økonomi er afhængig af menneskesmuglernes tip og efter at have frastjålet flygtningene alt tvinges de tilbage til lande udenfor EU og har igen brug for en menneskesmugler til næste forsøg. Og næste. Og næste. Og næste. Og næste. Hvor flygtninge og migranter har sat sig i gæld og prostitueret sig for at betale menneskesmuglere og ture og frarøves hvad de har med til at overleve for af grænsepoliti. Og så er der lige tilskudene fra EU og ekstra tilskud fra Danmark til at sikre grænsebevogtning “under ordnede forhold”, og pengestrømmen bliver ved, selvom de lande, der modtager penge til grænsebevogtning bruger pengene på alt andet end at sikre en human behandling af flygtninge og migranter.
Måske lykkes det efter tiende gang at komme over grænsen for en eller anden eller to. Måske aldrig. Men mennesker i nød bliver ved med at forsøge i håbet om at nå i sikkerhed.
Hvor mange mennesker kunne hjælpes for penge Danmark kaster efter torturbødler og
systemet af menneskehandlere/svindlere
Jamen vi kan hjælpe maaange flere for de samme penge i nærområderne, som vi hjælper enkelte flygtninge her, lyder det fra ministrenes falsk-propaganda-sprøjte. – Og nævner ikke hvor mange mennesker, vi havde kunne hjælpe for de penge Danmark har brugt på udstyr til libyske kystmilitser, militærudstyr til tyrkisk grænsebevogtning og kroatisk.
I krige bombes ambulancer og hospitaler og nyfødte
– Og der vil stadig være mennesker med behov for asyl. For sandheden er, at alle ikke kan hjælpes i nærområder. Hverken krigsramte eller mennesker forfulgte af andre grunde. Send en ambulance, men i krige bombes ambulancer. Bevidst. Send hospitalsudstyr, men i krige bombes hospitaler. Bevidst. Send mad, mælk, tøj, men i krige bombes nødhjælpstransporter. Bevidst! Der er mennesker forfulgt af andre grunde end krige, men penge og nødhjælp redder ikke de forfulgte fra at blive arresteret og tortureret og dræbt i hjemland og omegn eller deres børn og ægtefæller fra at lide samme skæbne.
Kvoteflygtninge-propagandaen
Vi tager skam gerne imod kvoteflygtninge siger falsk-propaganda-ministrene. For sandheden er, at bag løfterne er ganske få kvoteflygtninge blevet inviteret til Danmark i dette årti, end ikke de 200 mennesker, som de danske falsk-propaganda-ministre bryster sig af at have lovet Danmark skulle tage imod i 2019. Men nu hvor vi mangler arbejdskraft inviterer/importerer vi gerne alle mulige andre mennesker end flygtninge, fremfor at redde dem, der reddes kan.
Sådan gør man også i Australien. Sender tilsejlende flygtninge væk, nogle af dem til øde øer, nogle tilbage til en farefuld tur ud i Stillehavet, hvor de kan drive omkring som afskrækkende eksempel. Dø i dit hjemland eller dø af sult og tørst på havet. Eller bliv drevet til vanvid og ydmyget på en øde ø eller i et fængsel af folk ansat af staterne til at drive dig til vanvid.
Og hvem har Australerne så lært af?
Det kan man diskutere stolpe op og stolpe ned. Men det er ikke denne kommentars formål. Formålet er at gøre opmærksom på, hvad det er der foregår i landene i og udenfor Europa med kapacitet og magt til at hjælpe og kapacitet og magt til at mishandle og drive folk tilbage på dødsruter.
De er i færd med at ødelægge de menneskerettigheder, som det tog flere generationer at bygge op efter 2. verdenskrigs masseforbrydelser.
Håbet er at oplysning om, hvad der foregår, kan hjælpe til at stoppe dette vanvid
(Tilføjelse: Australien er underlagt det britiske kongedømme)