Støjberg - en vaskeægte hykler
Af: Mona Ljungberg, 23.4.2018
Inger Støjberg tidligere minister, og ikke minister for coca cola og kager, som nogen måske kan foranlediges til at tro. I Danmark hygger vi os, (et brand vi kan lide og holder af), så hvorfor ikke…. Men nej, Inger Støjberg er ingen hyggeminister, hun reklamerer bare for coca colas ved enhver lejlighed, og fejrer også gerne krigsramte menneskers ulykke med lagkage til sig selv og kollegaerne.
Inger Støjberg blev juli 2015 udnævnt til at være immigrationsminister, omend ministerposten går ud på det modsatte, nemlig: at hindre immigration til Danmark. En måneds tid efter udnævnelsen gik turen til Jordan, for at studere de trange kår i landet for mere end en halv million* mennesker på flugt fra Syrien og Irak, der grænser op til Jordan.
Inger Støjberg observerede og brugte hjemme i Danmark igen sine observationer til at efterligne Jordan, ved at oprette teltlejre til de få arme mennesker, der kunne nå frem til Danmark og søge asyl. Til sammenligning med Jordans ½ million flygtninge, når kun få tusinde til det fjerne Danmark.
Inger støjbergs formål: at gøre det så utåleligt for de nødlidende som muligt. Eller sagt med andre ord: påføre de nødlidende flere lidelser i et forsøg på at skræmme dem bort fra Danmark. -Og det lykkedes og fejredes med lagkage.
Tilføjelse efter Rigsretsdommen mod Inger Støjberg 13.12.2021
Inger Støjberg blev 13.12.2021 idømt 60 dages fængsel af Rigsretten for ulovlig adskillelse af unge ægtepar i asylcentre. Nedenstående er skrevet 23.4.2018 og er efter Rigsretsdommen forældede oplysninger, da Inger Støjberg som konsekvens af dommen er blevet kendt uværdig til folketinget og dermed mister retten til de særskilte goder for ministre og folketingsmedlemmer fra det offentlige
(Fortsættelse af artikel 23.4.2018)
Mennesket over systemet, som vi andre skal ligge under for
Som minister har Inger Støjberg en årsløn på 1,2 millioner kroner + fryns og ministerbil til rådighed. En minister, der bor i Jylland behøver ikke at rykke sin bolig og familie til jobbet. Ministeren får ekstra-bolig til rådighed/eller hotel og udetillæg. Transportudgifter betales.
Mister Inger Støjberg jobbet som minister i morgen eller en anden dag, skal hun ikke som andre i befolkningen på jobcentret eller til jobsøgningskontroller. Hun er sikret eftervederlag svarende til sin ministerløn foreløbig 1 år 4 mdr (halvdelen af nuværende ministerperiode). Eftervederlaget udbetales også hvis afgangen fra ministertaburetten skyldes en dødelig eller svært invaliderende sygdom. Staten passer på sine egne, men ikke på folket, der sendes i utallige arbejdsprøvninger om de så skal føres til arbejdsstedet i sygetransport og må have en seng til rådighed, fordi de ikke kan holde sig oprejst i en hel time ad gangen.
Som minister er Inger Støjbergs alderdom sikret. Indtil nu med omkring 200.000 årligt i folkepension, når hun når op i alderen. (Ministerpensionen kan lægges oveni folketingspolitikerpension og andre private pensioner***). Modsat rengøringsdamen, der er så lavtlønnet, at hun ikke har råd til at spare op og derfor kun får laveste folkepension, eller de flygtninge, der kommer til Danmark efter at de har mistet alt i hjemlandet. Dem fratager Inger Støjberg gerne deres smykker og penge til statskassen og ligeledes ret til pension.
Inger Støjberg har oplyst til statsministeriet at hun har aktier i:**
– APM Mærsk B, CVR 37048119, ca. 65.600 kr.
– Aktier, DSV, CVR 11931901, ca. 159.176 kr.
– Aktier, Novo Nordisk, CVR 24256790, ca. 68.700 kr.
– Aktier, Top Danmark, CVR 78040017, ca. 63.690 kr.
– Aktier, Rockwool B, CVR 42391719. ca. 69.923 kr.
– Maj Invest, 66.040 kr.
– Sydbank, BRIK, 67.600 kr.
Inger Støjberg er rigtig god veninde med den nu afgåede norske ju