• Den danske regering har indgået kontrakt med Kosovo om leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udlændinge bosat i Danmark og dømt til udvisning for at have begået kriminalitet.
  • Udlænding vil sige, en person uden dansk statsborgerskab. Pågældende, der dømmes, kan altså godt være født og opvokset i Danmark med en opholdstilladelse og ikke have et andet land at vende ud til. I praksis er personen dansk- men ikke i juridisk forstand.  – Det er vanskeligt at opnå statsborgerskab i Danmark, og det kan være en væsentlig grund til at en person født og opvokset her, eller have boet her det meste af sit liv, ikke har dansk statsborgerskab.
  • Når en person er bosat i Danmark og dømmes til afsone en evt fængselsstraf i Kosovo, vil vedkommende i praksis blive frataget retten til ugentlige besøg af evt børn og ægtefælle eller anden nærfamilie. – Juridisk skal den danske stat betale flybilletter til evt. nær familie, – men hvem kan lige hive flere dage ud af kalenderen for at besøge farmand en time ugentlig?
  • Der er mangel på fængselspladser i Danmark. Men lejen af fængsler i Kosovo er dyr (iflg. ekstrabladet 1,5 milliarder kr.) . Penge som kunne være brugt til forbedring af dansk fængsler og forebyggende indsatser i form af afsoning med fodlænke. Det er en kendt sag, at den kriminalitet førstegangs afsonende unge ikke kan, den lærer de i fængsler.
  • Placeringen af fængselspladser i udlandet indebærer begrænset kontrol med personale og de indsattes forhold m.m. 

Link:

Regeringens meddelelse 27.4.2022 om indgåelse af traktat med Kosovo

Artikel Ekstrabladet 3.6.2023, Dansk fængsel i Kosovo udløser enorm rejseregning

Artikel Altinget 14.6.2022, Ombudsmandens tilsyn med Kosovo-fængslet bliver mere begrænset end i Danmark

Anti-tortur-kommiteens rapport  Kosovo 2020