Tragedien Israel-Palæstina
Af: Mona Ljungberg, 17.4.2024
Trængt væk og i baggrunden af Israels premierminister Benjamin Netanyahus handlinger.
Et tusind og to hundrede dræbte jøder og deres efterladte. Hundrede jøder, der fortsat er gidsler hos Hamas og deres pårørende. Deres skæbner og historier er trængt væk og i baggrunden. Hvem er de? Børn? Gamle? Kvinder? Mænd? – Hvilken tilværelse sluttede så brat og brutalt? – Hvor befinder de sig mon? –
Vi tager afstand med hovedet under armen
Omend det er vigtigt at tage afstand fra Hamas’es overgreb i samme åndedræt som vi tager afstand fra Israels forsøg på at udslette det palæstinensiske folk, for de andre blev angrebet først: den 7. oktober 2023.
– Og så sidder det også i os, også i mig, de forfærdelige lidelser og terror, det jødiske folk blev udsat for i Europa i forbindelse med 2. verdenskrig, og “Det må aldrig ske igen”.
Men når højtstående tager afstand fra Hamas’es angreb føler de sig ikke forpligtiget til i samme åndedrag at tage afstand fra Nesanhayahu’s og co’s terror mod det palæstinensiske folk. Tværtimod statsminister Mette Frederiksen har forsvaret Israel’s angreb og Danmark sælger våben til Israel. Våben, der bruges til at udslette det palæstinensiske folk i Gaza.
Jeg har medfølelse med de jødiske ofre for Hamas. Men intet kan berettige Israels terrorhandlinger mod det palæstinensiske folk. Lige så lidt som noget kan berettige Hamas’es angreb på festvalsdeltagere den 7. oktober 2023.
Den 7. oktober 2023 forbinder jeg mest af alt med en million palæstinensere blev taget til gidsler. Hamas’es angreb blev en god undskyldning for Netanyahu.
Mine tanker og følelser går til de i skrivende stund mere end 33.000 dræbte palæstinensere i Gazastriben (og tallet stiger dag for dag) , der siden 7.oktober 2023 er blevet dræbt af israelske bomber og militær. Mine tanker og følelser går til over en million palæstinensere fordrevet fra deres hjem og tvunget på flugt, og deres hjem jævnet med jorden. Mine tanker og følelser går til over en million palæstinensere, der bekriges af Israel og sultes til døde, som nazisterne gjorde mod jøderne engang. Gaza-striben er forvandlet til en udhungringslejr og et torturrum.
Efter sigende er Netanyahu ikke selv specielt bekymret for gidslerne, men for at miste sin egen magt og det er grunden til hans krigsførelse.
Mine tanker og følelser går ikke ofte til hundrede jødiske gidsler hos Hamas. – Og det undrer mig. For jeg ved, det er mennesker, som lider. – Gidsler som måske intet har haft med palæstinenser- forfølgelserne at gøre og vel bare havde en fest, som blev brutalt afbrudt. – Sådan set er gidslerne kidnappet af Hamas vel ikke “bare” Hamas’es gidsler, men dobbeltgidsler. Dobbeltgidsler i et beskidt politisk stormagtsspil om territorium og magt og våbenindustri. -Og også de sidder uhjælpeligt fast i Netanyahu’s krig, som han siger er imod Hamas, men i praksis er en krig imod det palæstinensiske fok i området.
I israelske fængsler sidder børn
I israelske fængsler sider børn og kvinder og mænd arresteret fordi de er palæstinensere. De kaldes ikke for gidsler men for fanger og mishandles og voldtages og tortureres og verden ser på -Eller rettere, vender blikket væk og hopper med på ”fangelegen”. ”Hvordan kunne vi lade det ske” spurgte man efter 2. verdenskrig da det fulde omfang af nazisternes forbrydelser mod menneskeheden blev åbenlys. – Det ved vi i dag, for vestlige lande, også Danmark, ser på og leverer våben til Israel, som vi ved bruger våbnene til at udslette et palæstinensisk folk. For Israelske overgreb på uskyldige palæstinensiske mennesker har fundet sted i mange årtier førend Hamas’es angreb den 7. oktober 2023.
Dø af en bombe og dø af sult
Mine tanker og følelser er hos de mennesker, der er spærret inde i bomberegn i Gaza. Hvad enten de er jødiske eller palæstinensiske gidsler i nogle magthaveres krig. Mine tanker og følelser er hos de mange tusinde palæstinensere, der er dræbt og myrdet på bestialsk vis i en bomberegn og uden mulighed for at flygte fra krig og nød, – og fordrives fra et krigsområde ind i et andet og derfra i et tredje og derfra ind i et fjerde og derfra tilbage til de andre krigsområder igen. Mine tanker og følelser er hos de mange tusinde hårdt sårede palæstinensere, overlevende i sorg og rædsel, der end ikke kan finde sikkerhed på et hospital. Mine tanker og følelser er hos lemlæstede børn, der må amputeres uden bedøvelse, i et forsøg på at redde deres liv, men som alligevel snart skal dø på endnu mere bestialsk vis. Dø en frygtelig smertefuld død af sult og tørst fordi Israel også forhindrer nødhjælp i at komme ind. Mange børn er døde af sult pga Israels blokader af nødhjælp.
Nødhjælp gøres livsfarlig
Mine tanker og følelser er hos børn og voksne, der forsøger at redde livet ved at få fat i en nødhjælpspakke kastet ned fra luften og bliver skudt af israelske soldater og mine tanker og følelser er hos palæstinensere, der drukner i et forsøg på af få fat i nødhjælpspakker, der forsøges sendt ind ad søvejen.
Nødhjælpsarbejdere myrdes og sættes i livsfare af Israel
Mine tanker og følelser er hos nødhjælpsarbejdere, der bliver beskudt og hver dag udsættes for livsfare, medens de forsøger at hjælpe de arme palæstinensere. Diktaturstatens symbol. Man skyder både de mennesker, der tilhører en bestemt etnisk minoritet, men også dem der forsøger at hjælpe dem og gøre dem livet lidt mere tåleligt. Folk, der har en moral og empati betragtes som farlige for styret.
Palæstinensere i Jerusalem og på Vestbredden terroriseres og fordrives
Mine tanker og følelser er i Jerusalem og på Vestbredden hos familier fordrevet af den israelske besættelsesmagt fra deres huse og hjem og olivenlunde og landsteder, frarøvet al ejendom af ultraortodokse israelske jøder, og ultraortodokse jøder kommet rejsende langvejsfra for at rage til sig bistået af israelsk militær. I civiliserede samfund, kaldes den slags for røveri. I 1930’ernes Europa, da nazisterne begik den slags forbrydelser mod jøderne som jøderne begår mod palæstinenserne i dag, kaldtes den slags for folkeforfølgelser (jødeforfølgelser). Det er nazistiske metoder Israel udøver mod palæstinenserne i dag og har udøvet i efterhånden en del årtier. Men vi må ikke sige det højt.
Israelske ultra-ortodokse forbrydere beskyttes af Israelsk militær som tysk militær engang beskyttede nazisterne
De Israelske ultraortodose israelske røvere og folke-forfølgere (palæstinenser-forfølgere) beskyttes i dag af militær og politi, nøjagtigt som den tyske nazistbevægelse dengang blev beskyttet af tysk politi, militær og domstole.
Jeg undres, hvordan kan de gøre det? Og dog er det nu så underligt.
Efter afslutning af 2. verdenskrig blev man nogenlunde hurtigt bevidst om, at tyskere skulle afnazificeres. Børnene var opdraget i det autoritære system og skolet til jødehad og troen på sig selv og det tyske folk som overmennesker. Små guder. En særligt udvalgt menneskerace.
I dag betragter ultraortodokse jøder sig som en særlig udvalgt menneskerace med en guddommelig ret til den “særligt” indviede jord. Den kollektive sociale arv går igen og igen.
Ideologier kan ikke bekæmpes med udsletning af et folk
USA mente de kunne bekæmpe ekstreme islamister som Al-quaeda med bombardementer af Afghanistans og Iraks befolkning. Uskyldige afghanere og irakere blev bombet og myrdet og forfulgt af amerikanske soldater og førte til mere fundamentalisme.
Netanyahu og urortodokse israelere siger det er nødvendigt at bekæmpe og udsulte over en million palæstinensere for at bekæmpe Hamas. Men tilslutningen til Hamas vokser og vokser med sammen med Israels ugerninger – et helt folk er taget til gidsler – og Israel og ikke Hamas sætter verdensfreden på spil.
Hamas er også en modstandsbevægelse
Hamas er ikke kun en terror-organisation. Hamas er en modstandsbevægelse. Voldelig. Det var modstandsbevægelsen mod nazisterne også. Også efter krigens afslutning. Også i Danmark. Nogle blev henrettet og tortureret også uskyldige. At være forelsket i en tysker var en forbrydelse dengang.
Hamas har et ansvar for handlingerne den 7.okter 2023, men det har Israel så sandelig også. Både før og efter. – Om jeg tager afstand fra Hamas’es handliger den 7. oktober 2023. …. Selvfølgelig gør jeg det, men jeg kan ikke acceptere at over en million palæstinensere skal bøde og lide for et ekstremistisk mindretals handlinger. Uanset etnicitet, nationalitet, og historie.