Spred ikke hadet

Spred ikke hadet, for så har vi alle tabt

Vi ved det alle: man kan ikke tage et helt folk til indtægt for at være medsammensvorne i forbrydelser begået af nogle få født indenfor flokken. Det være sig i vennekredsen, nationaliteten, kønnet, religionen. Nok hører vi alle til i en eller flere af de nævnte flokke, men indenfor enhver flok er vi også individualiteter. 

Det gælder palæstinensere i Gaza. Jøderne i Israel. Palæstinenserne på Vestbredden. I Europa. Andre lande. Vi kan ikke tage dem alle til indtægt for at være medsammensvorne i terror begået af ekstremistiske hamas-medlemmer mod hundreder af uskyldige civile jøder i Israel aktuelt: den 7. oktober 2023.

Samme gør sig gældende for jøder. I Israel. I Europa. Andre lande. Vi kan ikke tage alle jøder til indtægt for at være medsammensvorne i den terror – menneskeudryddelser – den israelske regering og ultraortodokse jøder begår mod det palæstinensiske folk i Gaza og på Vestbredden.

Når ekstremister og uoplyste begår forbrydelser mod menneskeheden i religionens navn

I Congo og Nigeria og andre lande begås terror med biblen i hånd –  mod børn, kvinder, mænd og handicappede. ”Brændemærkning” og udstødelse af ”hekse” – og grusom tortur. I Europa findes stadig Nazister.  Nazister bekender sig til kristendommen, og tolker biblen som fanden selv: ”Racerenhed” og deres egen overhøjhed og perfekthed.

Mennesker med andre religioner og ”ideologiske” trosretninger kan også finde ud af at brændemærke og terrorisere. Så kom ikke her. –  Pointen er: vi beder i Danmark ikke alle, der bekender sig til kristendommen om offentligt og på eget initiativ at tage afstand fra grusomheder, der jævnligt og hver dag finder sted rundt omkring i verden i kristendommens navn.

Det har vi, derimod tit gjort, når ekstremister påberåber sig Islams/koranens budskaber som begrundelse for at begå forbrydelser mod ikke muslimer.

“Vi” – hvem er “vi”

”vi”  – Hvem er vi?  Enkelte danskere, flere folkevalgte, nogle kalder sig moderate muslimer, folk med magt til at blive hørt, der med deres krav insinuerer, at alle danske muslimer, der ikke offentligt går på barrikaderne og tager afstand, er ekstremistiske ”muslimers” sympatisører.  

Men hvorfor er enhver muslim i Danmark – i Europa – mere medskyldig i hvad ekstremister begår af forbrydelser imod menneskeheden i en anden del af verden, eller i vores, end enhver kristen er?

Vi ved jo alle godt, at ”vi” muslim eller kristen eller noget andet kan gøre lige så lidt for her, hvad ekstremister begår i Congo, Nigeria, Irak, Syrien, Rusland, Tjekkiet, eller bare her i landet.

Boycot Israel – men anklag ikke alverdens jøder

Jeg går ind for at boycotte Israel, men jeg går ikke ind for at anklage alverdens jøder og heller ikke alle israelske jøder.

Jeg kender danske ikke jøder, der er rabiate på baggrund af jøder her i landet, det er jo vildt. Jeg hører også jøder der er rabiate, synes jeg, – men jeg møder og hører også mange jøder være i mod angrebene på palæstinenserne. Jeg møder og hører jøder og palæstinensere der først og fremmest ønsker fred og at leve og have en fremtid for sig selv og deres børn. 

Der bor palæstinensere i Israel

Et argument jeg møder mod boycat af Israel: “der bor jo også palæstinensere i Israel”. Det gør der, og der var et stort flertal af farvede i Sydafrika, dengang vi boycottede varer fra Sydafrika, for det var det hvide mindretal boycotten ramte. – Også hvide, der var imod apartheidstyret.

Desuden mange af de israelske varer kommer fra de israelske ekstremister, gemene tyve, der har frarøvet palæstinensere på Vestbredden, deres huse, ejendomme og marker og vandingsmuligheder. – Husk det når du køber avocadoer, dadler osv. – Måske kan du undvære og overleve uden, det kan den frarøvede palæstinenser ikke. Måske er det muligt at finde en dadel, oliven, avocado, værktøjet m.m. importeret fra et andet land end Israel.

Dagens forfulgte palæstinensere I Gaza og Vestbredden  bliver ikke flygtninge.

Det er voldsomt, ubeskriveligt forfærdeligt, når vi ser, som vi gør for tiden, palæstinensere blive forfulgt og sønderbombet, myrdet, udhungret her af en fremmed magt: Israel.

Det er voldsomt, ubeskriveligt forfærdeligt, når vi kikker bare lidt tilbage i tiden på den europæiske historie, og forbrydelserne, mordene og terroren begået mod mennesker med jødisk religion og kultur. Det foregik ikke ”bare” i Tyskland, og andre Vest-europæiske lande, Øst-Europæiske lande som Ukraine, Polen, Rusland begik ubeskrivelige forbrydelser mod jøder. Ukrainere blev tvangsforflyttet fra deres land efter afslutningen af 2. verdenskrig, dog næppe pga deres nævenyttige forfølgelser mod jøderne, men fordi de havde kæmpet sammen med nazisterne mod det daværende Sovjetunionen.

Jeg bliver ked af det, når jeg på wikepedia ser biledet fra 1941 af en jødisk kvinde med tøjet flået af og rædslen malet ud i ansigtet løbe ned af en ukrainske gade med ukrainske nationalterrorister bevæbnet med køller i hælene.  Jeg er ambivalent. ”Alle bør se, hvad der fandt sted” tænker jeg. På den ene side. – Og på den anden: ”Hvis det var mig, der havde været den kvinde, ville jeg gerne have været fri for at blive foreviget til skue for alt og alle på Wikipedia og internettet  i en så ydmygende situation”. – Det er nærmest som at gentage ydmygelsen. Hun har ingen ret til at blive fri. End ikke i døden. For den stakkels kvinde har næppe overlevet.

Jeg bliver ked af det, når jeg ser og hører, at danskere med jødisk baggrund er i fare på jødiske samlingssteder som skoler og synagoger og andre samlingssteder. Jeg bliver ked af det, når jeg hører om jøder, der er blevet overfaldet på gaden, fordi de har båret en kalot på hovedet. Ingen skal overfaldes i Danmark pga de dyrker deres kultur og/eller religion på fredelig vis. 

Jeg bliver ked af det, fordi dagens forfulgte palæstinensere ikke bliver flygtninge – de kan ikke komme ud af de besatte og bekrigede områder. Nøjagtigt som jøderne i Europa ikke kunne komme væk engang. De kunne end ikke blive flygtninge, de blev slået ihjel – og verden så på. 

Hamas-angrebet 7. oktober var også et angreb på apartheid -staten Israel

Jeg bliver ked af det, når også danske medier og politikere nedtoner ”glemmer” at fortælle: Hamas-angrebet 7. oktober omfattede langt mere end angrebet på civile mål. – Hamas angrebet var mest af alt angreb på den forhadte israelske mur, der spærrer en million mennesker, palæstinensere,  inde på et lille bitte stykke land. Undertrykker dem. – Palæstinenserne kan og kunne ikke gøre for det europæiske holocaust. 

Hamas-angrebet 7. oktober 2023 var også et angreb på det palæstinensiske folk

Hamas-angrebet var et angreb på Israels besættelse af palæstinenserne. – Men Hamas-angrebet var også om noget et angreb på det palæstinensiske folk. Hamas-ledelsen er jo ikke idioter. – Elle er de? –  Med det samme efter Hamas-angrebet, vidste alle andre, at Israel ville svare igen med nådesløse angreb på de palæstinensiske folk. Det må Hamas-ledelsen også have vidst. Israel har gjort det før. Da Staten Israel blev oprettet. Senere under Seksdageskrigen. Senere under intifadaen. Og nu gør de det igen.  – Belejligt for Israel, Rusland, Iran og hvem ellers? 

Efter Staten Israel blev oprettet i 1948 er millioner af daboende palæstinensere blevet bekriget og drevet på flugt, og deres tidligere jord og land er indtaget af Israel.

Spred alligevel  ikke had – for så er vi alle fortabt

Det er voldsomt, hvad der foregår i Palæstina og Vestbredden.  Men det er ligeså uretfærdigt at lade din frustration gå ud over nogle tilfældige mennesker med en anden baggrund end dig, som det er uretfærdigt at stikke knægten en lussing, fordi, chefen på arbejdet var grov over for dig i dag, eller forbigik dig, da der skulle deles lønforhøjelser ud.

Vi må stå sammen om at stoppe had og terror. Vi har forskellig måde, men der findes mange måder. – Og har du ikke en måde, du kan finde på, så lad det mindste hinanden være i fred, her i Danmark. Det er også en måde, og lader vi hinanden i fred,  så er vi nået langt.

De forfulgte – og hævnen der bliver ved og bliver ved og bliver ved.

Det føjter med beskyldninger mod palæstinensere og jøder og der tages parti for den ene og den anden, og hvad er hvad, udover de billeder vi ser og får beskrevet. Hvordan er det kommet derud. hvad er historien bag.

Dagens forfulgte palæstinensere i Gaza og på vestbredden bliver næppe flygtninge i nærområdet eller i Europa.  Ingen vil ha dem. Vi ser alle på. De  bliver slået ihjel. Som mange så på og hjalp til med at slå jøder ihjel i Europa under 2. verdenskrig. 

Vil du vide mere

Historien er kompleks. – Og mange af os søger en forklaring på, hvad er det der foregår, hvordan er det kommet dertil. 

Et par links til historie

En kortere version: https://denstoredanske.lex.dk/Israels_historie

En mere af de kortere: 

https://videnskab.dk/kultur-samfund/al-nakba-saadan-blev-palaestinenserne-fordrevet-fra-israel/

Den længere version: lyt til en DR-historietime, om baggrunden for dannelsen af staten Israel. Om to forfulgte folk og et britisk imperium og olie.

https://www.dr.dk/lyd/p1/radiobio/radiobio-2023/radiobio-de-forfulgte-folk-11032318506

Og jo historien er værd at kende. – Men hvem der startede og hvem der så har ret til at slå igen, er ikke det der skal løses: men at få dem til at stoppe med at slås og lade hinanden i fred. – Og vi skal heller ikke begynde at slås.