Kun.....
Når man er "kun"......
Retslægerådets magtmisbrug
23.1.2023: Af Mona Ljungberg
– En mor og en far blev kun...idømt fængselsstraf for et overgreb, som de ikke havde begået
– To små piger måtte kun.… igennem utallige gynækologisk undersøgelser, der viste forældrene ikke havde udsat dem for omskæring – som den yngste piges pædagog mente.
Kun... på baggrund af familiens somaliske herkomst og et familiebesøg i Kenya.
– En lille pige bærer kun... på byrden af, at hendes forældre blev idømt fængselsstraf pga hende. Det hele, da hun ikke forstod, hvad pædagogen talte om, da hun (pædagogen) talte om omskæring.
– En lille pige blev kun…udsat for politiforhør og “kun” bedt om at bekræfte, hun havde været udsat for omskæring. Lydoptagelser af forhøret afdækker pigen end ikke anede, hvad omskæring er.
– Pædagog, kommunalansatte, politi, retslæger afviste kun…pigernes egne udsagn.
– Som om forældre med somalisk baggrund, der ikke lader deres piger omskære, slet ikke eksisterer.
– Politi og retslæger afviste kun… gynækologiske eksperters undersøgelsesresultat. Og andre eksperter.
– Et forældrepar blev kun…slæbt igennem byret, landsret og højesteret og blev afvist i den særlige klageret, da der kom nye beviser, fordi kun… Retslægerne selv træffer afgørelse i klagesager over deres egne vurderinger.
En ihærdig journalist på DR-dokumentar har i år fået den fornemme journalistpris “Cavlingprisen”.
De danske myndigheder skylder journalist Frederik Hugo Ledegaard Thim en kæmpe tak for at give den somaliske familie stemme, og for hans grundige efterforskning og gennemgang af sagen om et justitsmord på et somalisk forældrepas og deres to døtre.
Indtil videre har Frederik H. L. Thims afsløring ikke haft konsekvenser for hverken de involverede politifolk og retslæger. Det må man håbe det får og fører til en lovændring, så retslæger fratages retten til at træffe afgørelser i klagesager over dem selv.
Iflg. DR behandles sagen nu endelig af den særlige klageret. (Den særlige klageret afviste senere sagen).
Man kan håbe, at pigerne og deres forældre får oprejsning igennem en kæmpeundskyldning og erstatning, fyringer og lovændring.
For det er hvad denne sag handler om: Et somalisk forældrepar og deres børn fik ødelagt deres liv og to piger deres barndom- og teenageår, kun… på baggrund af danske myndigheders fordomme om mennesker med somalisk baggrund
Du kan lytte til hele radio-dokumentaren her
https://www.dr.dk/lyd/p1/det-levende-bevis
Seneste nyt i sagen i skrivende stund her