Ungarsk kamera-kvinde nedsparkede flygtninge - straffrit
Året var 2015. Krigen i Syrien skabte flygtninge. Omkring 1 million syrere blev drevet på flugt og søgte gennem sommeren mod Europa for at opnå beskyttelse. I gummibåde og til fods. Et eller andet antal nåede aldrig til Europa men druknede i Middelhavet. Øvrige vandrede i nogenlunde samlet flok mod nord gennem Serbien over den ungarske grænse.
Billederne gik verden rundt september 2015, da en ungarsk kamerakvinde blev voldelig og sparkede og spændte ben på syrere, der forcerede grænsen for at komme videre mod nord. Kamerakvindens overgreb vakte forargelse. En far og hans søn væltet rundt af kvindens spark. Det var vel indlysende at ingen mennesker tager den farlige tur i en gummibåd over middelhavet og vandrer tusinder af kilometer til fods med små børn trippende i løb for at følge med og de mindste på skulderen.
Retfærdighed findes også for de sagesløse – hun fik sin straf…..?
13. januar gik det igen rundt i verdenspressen, den ungarske kamerakvinde er idømt 3 års betinget fængsel. Straf og straf? Betinget så skulle hun jo ikke ind og sidde, med mindre hun gik ud og sparkede løs på flere mennesker. Hun ankede dog dommen til Højesteret.
Kvinden, der sparkede desperate flygtninge – frikendt i Ungarns Højesteret
Kvinden var blevet dømt for at skabe uorden. Ungarsk højesteret mente, at de syriske flygtninge havde skabt uorden og ikke kamerakvinden, og med en juridisk teknikalitet blev den ungarske kvinde frikendt.
NB. far og søn, der blev sparket omkuld fik siden asyl i Spanien.
Kilde: ekstrabladet 31.10.2018