Bestyrelse
Samir Behric, næstformand: Jeg er født og opvokset i Bosnien. I dag er jeg dansk statsborger. Jeg er uddannet Cand. Scient Pol og arbejder som senior konsulent.
Jeg er med i arbejdet for flygtninges rettigheder, fordi der er brug for mig. Min egen opvækst var tryg, indtil krigen brød ud i Bosnien i 1993. Under flugten blev min familie splittet ud i mange lande. Jeg var 17 år, da jeg kom til Danmark. Jeg har ikke rigtig oplevet at bo i asylcenter. eg fik asyl, og flyttede i kollektiv. For mig var det en god måde at komme ind i det danske samfund.
Ayub Osman, bestyrelsesmedlem: Jeg studerer til diplomingeniør på DTU. Jeg er født i Somalia, og har boet i Danmark, siden jeg var otte. Jeg og min familie blev tvunget ud af Somalia allerede i 1996 i starten af krigen. Vi flygtede til Libyen og var bosat der i 7 år. Vi måtte flygte igen, da EU indgik aftale med Libyen om at stoppe flygtninge på vej mod EU. En sand klapjagt satte ind, også imod os med fast ophold. Jeg og min familie kom til Danmark i 2002, boede 7 år i asylcentre, og fik opholdstilladelse i Danmark i 2009, da min mor blev alvorligt syg med nyresvigt, pga hun havde forhøjet blodtryk som ikke blev behandlet i asylcentret. - Vi har det godt nu, og jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for andre flygtninge.
Helin Al Sulejman, bestyrelsesmedlem: jeg er født i Syrien og var 11 år, da jeg kom til Danmark med min familie som flygtning. Der skulle dog gå 15 år, førend vi fik asyl.
Jeg er gift med en syrisk mand, også flygtning. Min mand flygtede til Danmark i forbindelse med krigen. Heldigvis gik det noget hurtigere for ham at få asyl end for mig og min familie.
Af uddannelse er jeg frisør og kosmetolog.
Jeg vil gerne bruge den viden, jeg har fået igennem min opvækst i asylcentre, plus mit kendskab til Syrien og kurdernes problemer til at hjælpe flygtninge. Derfor vil jeg gerne være med til at gøre noget for Flygtninge i Fare og er glad for, at jeg kan være med.
Min omtanke for flygtninge eller rettere for mennesker udsat for forfølgelse blev grundlagt i min opvækst.
Født i efterkrigsårene voksede jeg op med de mange beretninger og billeder fra nazisternes dødslejre og med en folkelig undren over ”hvordan kunne det ske?” og med ordene: ”Det må aldrig ske igen”.
Men det er sket igen. Mange gange siden. I og udenfor Europa. – Og det vil nok altid blive ved med at ske. Men jo flere, vi er der arbejder imod og på at forbedre menneskers rettigheder og livsvilkår, jo færre gange sker gentagelsen.