For alles øjne – kroatisk tortur af udlændinge

Posted on by

Resultatet af EU-landenes stramme flygtningepolitik


Foran alles øjne – Bruxelles, Berlin
og Co ignorerer kroatisk grænsevold

Artikel det østrigske Internetmedie “ARD”, det sydøsteuropæiske team 10.11.2020
(oversættelse: Mona Ljungberg)

Det er på ingen måde bare individuelle ngo’er, der taler om “pushbacks”, men også EU-delegationen i Bosnien, det er UNHCR, -det er deres egen menneskerettigheds-kommissær i Kroatien – en statsmyndighed – der angiver, at der er mange ”pushbacks”. Og du kan se volden overalt.
       Erik Marquardt, medlem af De Grønne i EU-parlamentet

Det går ikke på den måde


”Det går ikke på den måde ”: Socialdemokraten Nurten Yilmaz sidder på sit kontor i Palais Epstein i Wien. Hun er medlem af Nationalrådet – det østrigske parlament – og foran hende ligger en stor, lysebrun konvolut med fotos, hvoraf nogle viser alvorligt sårede flygtninge og migranter. På et billede er et øre delvist bidt af af hunde, andre har røde strimer, der stammer fra pisk og kølleslag, og et barn har en mørkeblå plamage på ryggen.

Den østrigske NGO “SOS Balkanroute” har dokumenteret disse overgreb forårsaget af de
såkaldte ”pushbacks” (skubben tilbage), ulovlige tilbagesendelser, i og med det er uofficielle deportationer til Bosnien-Hercegovina foretaget af det kroatiske politi .

Nurten Yilmaz har svært ved at se på fotografierne i konvolutten, dog har hun har set sådanne legemsskader med egne øjne. I slutningen af november 2019 kørte hun med aktivister til den nordvestlige del af Bosnien-Hercegovina og dannede sig et indtryk i og omkring byen Bihać. Hun talte med borgmesteren, NGO’er, flygtninge og migranter, blandt andet i “Camp Vučjak” (kz-lejr), som stadig eksisterede på det tidspunkt, hvor hundredvis af mennesker skulle leve på en tidligere losseplads i måneder.

EU tier stædigt om lovovertrædelser og grænseovergreb

Østrigs statsrådsmedlem Nurten Yilmaz presser på for at få fordømt og stoppet kroatiske overgreb på migranter og flygtninge

De blodige billeder af sårede, slipper aldrig Nurten Yilmaz, og hun kræver, at Europa sætter en stopper for det. Men Sebastian Kurz ‘tyrkisgrønne føderale regering” er tavs om de massive og omfattende dokumenterede menneskerettighedsovertrædelser ved den kroatiske EU-grænse. Det samme er EU-partnere, herunder Angela Merkels tyske regering og den franske præsident Emmanuel Macron. SPÖ-parlamentsmedlem Yilmaz er en af de få, der tager menneskerettighedskrænkelser ved EU-grænsen op som tema. Dette sker kun få timer væk fra Wien, understreger hun flere gange.
Hvorfor er der så vedholdende tavshed om åbenlyse lovovertrædelse fra det kroatiske politi? Yilmaz siger, at hun kun kan ytre sig om sin mistanke om hvorfor. På den ene side, at det primært er muslimske mennesker der er berørt, og på den anden side er volden godkendt af embedsværket i EU-Kommissionen. Kroatien har til opgave at “beskytte den ydre grænse”, men uden tilføjelsen af, at de europæiske menneskerettigheder skal overholdes, formoder Yilmaz.

Ulovlige udvisninger og politivold
er blevet dokumenteret i årevis

Allerede siden 2017 har flygtninge og migranter fremsat alvorlige beskyldninger mod det kroatiske politi. Når man forsøger at komme fra Bosnien-Hercegovina til EU uden gyldige papirer, nægter det kroatiske politi dem retten til at ansøge om asyl og udsender dem i grupper uden nogen procedure, ofte føres de langt ind i landet. Mange rapporterer også, at kroatisk grænsepoliti stjal deres bagage, penge, mobiltelefoner, tøj og sko og slog og mishandlede dem. Der er endda tale om tortur nu. Der er stort set ikke en uge, hvor der ikke offentliggøres foto af flygtninge og migranter, hvis kroppe er dækket af striber på ryggen og blå mærker. I oktober 2020 dokumenterede hjælpeorganisationen Dansk Flygtningehjælp oplysninger fra en gruppe på 23 flygtninge og migranter. Uniformerede mænd i elefanthuer tvang dem til at klæde sig nøgne, berettede mændene – og overfaldt derefter den ene efter den anden brutalt – med stokke, piske og spark.

En af mændene berettede om seksuel vold med en gren. Ifølge NGO’en “Border Violence Monitoring” (overvågning af grænsevold) har politi fra andre EU-lande også været involveret i tilbagesendelser, for eksempel fra Tjekkiet. Det bemærkes også, at volden fra kroatisk politi bliver mere og mere brutal, ligefrem sadistisk. ”Vi bliver straffet” er, hvordan flygtninge og migranter kalder politiets opførsel. Enhver, der forsøger at flygte i skoven, vil blive “ekstra straffet“, siger en ung afghaner til ARD i Bihać i et af de mange interviews, som ARD Studios Sydøsteuropæiske team, har gennemført siden udgangen af 2018. Det faktum, at volden ikke stoppes og straffes og politisk og samfundsmæssigt af Kroatien og Bruxelles, har en yderligere bekymrende virkning: der er stigende antal rapporteringer om, at det bosniske politi ind imellem også tæver og brænder flygtninges og migranters personlige ejendele. Politiet i Bihac har i juni 2020 afvist dette over for ARD.

Mennesker uden gyldige papirer er ikke retsløse

”Pushbacks’ene” er systematiske og ville være ulovlige selv uden massiv vold, fordi folk uden papirer har rettigheder. De er beskyttet i forskellige internationale menneskerettighedstraktater, og kroatisk lov forbyder også “ad hoc-deportationer” uden dokumenterede procedurer. Systematiske tilbagesendelser af hele grupper uden at kontrollere deres ret til beskyttelse er i modstrid med f.eks. EU-charteret om grundlæggende rettigheder og Genève-flygtningekonventionen. Den nuværende praksis ved grænsen gør det umuligt for flygtninge og migranter officielt at gøre indsigelse mod udsendelsesproceduren. Men den er alligevel grå teori. De kroatiske myndigheder, politiet og den kroatiske regering i Andrej Plenković afviser kraftigt disse beskyldninger og vender dem i nogle tilfælde væk fra sig selv.

Flygtningene og migranterne påfører hinanden skader i slagsmål indbyrdes”, iflg de kroatiske myndigheder. En kynisme, som de også reagerede med i juni 2020 ved et særligt åbenlyst tilfælde af vold ved den kroatisk-bosniske grænse. 14 afghanere og pakistanere blev såret så hårdt under et ”pushback” fra Kroatien til Bosnien-Hercegovina, så de ikke selv kunne løbe tilbage. Amnesty International dokumenterede blandt andet denne sag. Som en undtagelse resulterede dette i en mini-påtale fra Bruxelles. EU-Kommissionen opmandede sig til at forlange en fuldstændig afklaring og annoncerede en overvågningsmission. Vi er i kontakt med de kroatiske myndigheder, og de har lovet at undersøge beskyldningerne.

Beviser, indicier, udsagn gør dementier utroværdige

Stadig flere beviser, indicier, øjenvidnerapporter og hidtil anonyme erklæringer fra politibetjente gør det mere og mere vanskeligt for det kroatiske politi eller indenrigsministerium at benægte overgrebene. NGO’en “Border Violence Monitoring” har nu offentliggjort næsten 800 rapporter om ulovlige tilbagesendelser med titusinder af ofre – inklusive børn – på Internettet. Amnesty International og Human Rights Watch samt journalister har offentliggjort tilsvarende rapporter. Herunder den bosniske Žurnal (journal), British Guardian, New York Times, SRF, ORF, ARD og den kroatiske portal index.

I mellemtiden forsøger SPÖ-statsrådsmedlem Nurten Yilmaz i Østrig at komme videre. I juli 2020 fremsatte hun et beslutningsforslag, hvor der bl.a. står: Det kroatiske grænsepoliti er åbenlyst brutalt og begår krænkelser af menneskerettighederne ved den ydre EU-grænse. Potentielle asylansøgere nægtes adgang til asylproceduren, og også med konkret fysisk vold. Yilmaz opfordrede indenrigs-, justits- og udenrigsministre i den østrigske føderale regering til at rejse spørgsmålet om vold ved grænserne i Bruxelles, men også til den kroatiske regering. Men hverken Karl Nehammer (ÖVP), Alma Zadić (Grønne) eller Alexander Schallenberg (ikke-parti) lægger pres på Zagreb. Nurten Yilmaz må bruge andre kanaler. Kort før starten på det kroatiske EU-rådsformandskab tog hun ”pushback’ene” op med den kroatiske ambassadør i Wien. Denne blev overrasket. Også under et almindeligt besøg af en distriktsparlamentarisk gruppe i Bruxelles ønskede hun at tale om lovovertrædelser og krænkelser af menneskerettighederne ved EU-grænsen. Hun fik ikke svar.

Kroatien opfører sig som en kriminel bande

Også for parlamentsmedlemmet Erik Marquardt er den systematiske vold ved den kroatiske EU-ydre grænse en kendsgerning. MEP har flere gange rejst til den bosnisk-kroatiske grænseregion for at finde ud af mere. I sommeren 2019 besøgte han ledsaget af et ARD-team fra det Sydøsteuropæiske studie, en skovrydning nær den nordvestlige bosniske grænse by Bihac, Bosnien og Hercegovina hvor folk hver dag bliver ulovligt deporteret til af Kroatien. Hans konklusion:

Det er selvfølgelig en skam, at Kroatien opfører sig som en kriminel bande her. Du kan selvfølgelig afprøve, om nogen har brug for beskyttelse eller ej, men du kan ikke behandle dem som dyr. “

Og selv i EU-parlamentet pakker Marquardt ikke sine ord ind, som her på en plenarmøde i februar 2020.

Det er på ingen måde bare individuelle ngo’er, der taler om ”pushbacks” der, men også EU-delegationen i Bosnien, det er UNHCR, det er menneskerettighedskommissæren i Kroatien – en statsmyndighed – der tager udgangspunkt i, at der er mange  Pushbacks der. Og du kan se volden overalt.

Men indslag som disse falder på gulvet, og til i dag har hverken stats- og regeringscheferne eller EU-Kommissionen givet udtryk for nogen kritik af situationen ved grænserne. Tværtimod: I oktober 2019 gav EU-Kommissionen endda en positiv vurdering af, at Kroatien i det mindste opfyldte de tekniske kriterier for Schengenområdet, hvor der ikke længere er nogen grænsekontrol. Det blev kun sagt, at Kroatien var nødt til at arbejde “med sin grænseforvaltning af de ydre grænser”

Den Europæiske ombudsmand indleder en undersøgelse

Amnesty International har nu henvendt sig til den europæiske ombudsmand Emily O’Reilly i forbindelse med tilbagesendelser fra det kroatiske politi. Ireren (ombudsmanden) undersøger klager over fejladministration og systemiske problemer i EU-institutionerne. Ombudsmanden har erklæret sig ansvarlig for Amnesty Internationals klage over EU-Kommissionen og indledte en undersøgelse den 10. november 2020.

Amnesty International klagede over, at Kroatien ikke har brugt bevilgede EU-midler til at etablere en uafhængig overvågningsprocedure (af grænsepolitiet). EU-Kommissionen skal kommentere dette inden udgangen af januar 2021 og spørgsmål til besvarelse fra ombudsmanden, er for eksempel hvordan EU-Kommissionen sikrer, at menneskerettighederne respekteres ved grænsen. Afhængigt af resultatet kan ombudsmanden komme med en anbefaling, men den er ikke juridisk bindende. Amnesty Internationals Eve Geddie siger, at Amnesty og mange andre organisationer har dokumenteret vold begået af det kroatiske politi. Asylsøgere og migranter bliver slået og tortureret af kroatiske politibetjente, hvis salærer muligvis er betalt af EU.

I sin klage til ombudsmanden kritiserer Amnesty International blandt andet, at EU-Kommissionen har lukket øjnene for rapporter om et vedholdende misbrug.

Kroatiens premierminister Plenković
har indtil videre ikke haft noget at frygte

Den tyske kansler, Angela Merkel, har stået bag sit kroatiske modstykke Andrej Plenković flere gange. Tyskland overleverede ti varmekameraer til det kroatiske grænsepoliti i januar 2020. Indenrigsminister Horst Seehofer var fuld af ros:

“Jeg har absolut intet at kritisere med hensyn til sikkerhedsmyndighederne i Kroatien.”

Den grønne politiker Erik Marquardt har en simpel forklaring på tavsheden fra EU-medlemslande som Tyskland og EU-Kommissionen. For ham et tegn på, at der dækkes over volden ved grænserne. Det kan ganske vist ikke udelukkes, at det uformelt vil blive forsøgt at få Kroatien til at bevæge sig imod forandringer, men …

“… når det ikke har været muligt i så lang tid og man bemærker, hvor åbenlys vold der altid bruges mod mennesker der, så er man på et eller andet tidspunkt nødt til at finde en offentlig måde ellers er man medskyldig ved intet at have gjort. ”

Erik Markquart siger, at der ikke er behov for nye love for at forhindre systematisk misbrug ved grænsen. Han kalder det ”ikke at gøre noget” og tavsheden patetisk og en forkert forståelse af politik og europæiske værdier:

Faktisk er der bare brug for stats- og regeringschefer, der går ind for retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Derudover bør der også være en overvågningsmulighed, dvs. Uafhængig overvågning af menneskerettighedskrænkelser, – dette mangler i øjeblikket ved de ydre grænser. ”

Stop Krænkelser af menneskerettighederne udsættes

Det østrigske nationale rådsmedlem Nurten Yilmaz mener, at overvågning ved grænsen er for sent. Grænsevolden skal afgøres politisk og undersøges uafhængigt. Bortset fra den liberale NEOS tilsluttede ingen andre parlamentariske grupper sig hendes beslutningsforslag. Ikke engang de østrigske grønne, den lille koalitionspartner til ÖVP.

Forslaget blev ikke afvist, men blev udsat. Det er endnu mere nedslående, ærgrede hun sig, fordi dermed blev der ingen diskussion i Parlamentets plenarforsamling. Nu ønsker Nurten Yilmaz at sende sit forslag til kansler Angela Merkel med anmodningen om at se nærmere på Kroatien. Ironisk nok til Angela Merkel, der flere gange er blevet spurgt direkte om kroatisk grænsevold på pressekonferencer i Zagreb, også fra ARD, men fuldkommen har undviget. Ved siden af Merkel stod den kroatiske premierminister Andrej Plenković, hvis HDZ-parti er medlem af den konservative EU-partifamilie EVP, og Plenković behøver ikke frygte nogen kritik fra EU-kommissionspræsident Ursula von der Leyen. Tværtimod inden sidste parlamentsvalg i Kroatien kæmpede hun endda for genvalg af hans HDZ med en kontroversiel valgvideo. Angela Merkel blev for nylig rost for sit engagement af den russiske oppositionspolitiker Alexej Navalny for sit forsvar af menneskerettighederne.

Men den store koalition, hun har ledet, har i årevis ignoreret, hvordan Kroatien overtræder europæisk og kroatisk lov ved den europæiske grænse. Nurten Yilmaz minder om, at Den Europæiske Union er en Nobels fredsprisvinder, en pris, der forpligtiger. Hun kan kun gentage: “Det går ikke på denne måde.”