Flygtninge i fare

star_gray-1

Af Mona Ljungberg. 30.10.2020

Efterkrigsårenes Bosnien

Bosnien er et land, der for 25 år siden var i krig. 25 år siden synes længe, men er ikke så længe, når et land var så ødelagt, som Bosnien var. Forladte Spøgelsesbyer med afbrændte huse. Infrastrukturen smadret. El-værker og vandværker sønderbombet. El-kabler revet ned. Hospitaler var nedbrændt. Alt skulle genopbygges fra bunden. Det tager tid og kræver støtte. Miner skulle fjernes. Der var miner overalt. Megen støtte. Meget mere støtte end Bosnien har fået samt interesser i at genopbygge Bosnien for bosniernes skyld og ikke for at drive udenlandsk forretning eller bruge landet som losseplads for elektronisk skrot i nødhjælp, hvilket også har fundet sted.

Krigen i Bosnien var grundlæggende og groft skitseret,  en krig om to nabolandes (Kroatiens og Serbiens) kamp om jordbesiddelse: Besiddelse af den bosniske jord, og førte til folkedrab først og fremmest på bosniske muslimer, kendt som et fredeligt folkefærd, moderat religiøse eller a-religiøse.

I Bosnien lever også et stort mindretal af kroatere (katolikker) og serbere (kristne ortodokse) modsat de bosniske mulsimer med et nærmest fundamentalistisk tilhørsforhold til deres respektive religioner.

EU-landene bruger Bosnien som “losseplads” for migranter

I 2015 med de store flygtningestrømme især fra Syrien, lukkede EU-landet ”Ungarn” – grænsende op til Serbien sine grænser og indførte fængsling og kz-lejr af asylsøgere, der krydsede grænsen til Ungarn. Kroatien, der grænser op imod Bosnien,  indførte skarp grænsebevogtning og tortur og mord på migranter, der søger ind over grænsen for at komme videre ind i et EU-land og søge asyl.

Mange tusind migranter, mange af dem på flugt fra krig, forfølgelse og ekstrem fattigdom, er siden 2015 strandet i Bosnien. De kan ikke komme videre frem, men bliver udsat for tortur og nogle bliver kastet i floden og myrdes af kroatisk politi, når de forsøger at passere grænsen til EU, og de kan heller ikke komme tilbage til landene, de har forladt.

Der mangler indkvartering, mad osv. Migranterne, mænd, kvinder og børn, ligger i skovene og sover. Mange sulter.

Den ustabile situation er farlig og skaber had og racisme

Situationen er også farlig for Bosnierne internt. I grænseområderne har udviklet sig had og racisme og angreb på de mange migranter, der jo netop helst opholder sig tæt på grænserne til EU, i håb om at finde en vej over. Mange lokale bosniere føler sig utrygge og bange. Der sker også indbrud og tyverier, for er man sulten så stjæler man, hvis det er eneste måde at skaffe sig mad. – Og nødhjælpen til migranter fra de rige lande udebliver.

Inde i landet er der store grupper af lokale frivillige, som forsøger at hjælpe, men også lokale, der er imod de frivilliges hjælp.

EU satser højt ved at lukke de mange migranter inde i Bosnien. De mange spændinger i Bosnien kan medføre ny krig og det vil koste liv og penge også i EU.