Flygtninge i fare

star_gray-1

Bosnien er blevet EUs warzawa-ghetto for migranter

Bosnien er blevet EUs Warzawa-ghetto for migranter 

22.10.2019: af Mona Ljungberg

De skiller sig ud i gadebilledet med deres mørke hud og deres mørke hår. Mørkere end bosniernes. Og her er mange af de fremmede. De kan ikke gå forbi en betjent uden at blive råbt an og arresteret. Politibiler cirkulerer hele tiden rundt og arresterer og genner dem sammen i tætte klynger. Siddende på jorden i den bagende sol hentes de senere af en politibus, der overfyldes med de mange mennesker og kører dem bort til en lejr langt ude i bjergene.

Hele sceneriet minder mest af alt om en film med jødearrestationerne under 2. verdenskrig. Det er jo grotesk. Bestyrtende. Først i skrivende stund fatter jeg rigtigt, hvad jeg har været vidne til her i NordVest-Bosnien.

Hvem er de?
Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde dem: migranter, flygtninge eller lykkejægere? Ikke kun ”kært barn” har mange navne. Det har også mennesker, der søger et liv uden krig og forfølgelse og fattigdom og ligner en udlænding, hvor de kommer frem. Men de er mennesker.

MEN DE ER MENNESKER.
– Og kun få af disse mennesker kommer for at genere (der findes altid brådne kar) os her i Europa. Hovedparten kommer i håbet om at finde en fredelig og sikker plet her på jorden. Også for dem.  

Lejren disse mennesker føres bort til hedder ”Vucjak”, en KZ-lejr i bjergene i  Una-sanskog-distriktet, opkaldt efter floden Una, der løber igennem her. Distriktet omfatter det nordvestlige hjørne af Bosnien grænsende op til Kroatien.

I Europa har vi ikke udryddelseslejre eller har vi?
Man kan ikke bare tage ud til lejren og besøge for at se, hvad der foregår. En tysk læge, der har ydet frivillig lægehjælp i lejren er blev forbudt adgang til lejren. DVS menneskene i Vujcak nu er forment adgang til lægehjælp. Og til humanitær hjælp. Og flygtningene kan ikke bare forlade lejren.

Der er stærkt begrænset adgang til mad og vand. Deres eneste beskyttelse mod dagens sol og nattens kulde er nogle små tynde overfyldte telte. Man sover på den bare jord. Om natten trænger en isnende våd tåge ind i bjergene og menneskekroppene. Der er internationale protester, men slet ikke nok. Nyhederne i aftes fortalte, at folk i Vucjak-lejren samme dag havde fået udleveret 2 måltider og adgang til nogle tønder vand. To måltider på 5 dage og 4 dage uden adgang til vand!!! Og det var den dag.

De siger…..

Hvor er FN? Hvor er UHNCR, der skal beskytte flygtninge? Hvor er IOM (international migration office), der skal beskytte migranter og hjælpe folk tilbage, der søgte hertil fordi de troede, her var job og glade dage?

De er her alle sammen om ikke andet i ringe grad repræsenteret i UNA-Sanskog-Kanton. Og helst i baggrunden, for det er for pinligt, hvad her foregår.

De siger at forholdene i Vucjac-lejren er for at få flygtningene til at forlade lejren og grænseområderne.

Men hvis man vil have flygtningene til at forlade Vucjak i live, hvorfor patruljerer bosnisk politi så rundt og arresterer flygtningene og sender dem tilbage til Vucjak. Dem det er lykkedes at flygte fra lejren og dem der aldrig har været der før.

Hvor er EU? Hvor er FN? Hvor er de universelle menneskerettigheder?

Først var det Libyen og havene mellem Libyen/Europa og Tyrkieet/europa der blev gjort til de rene dødsfæller. Nu er dødsfællerne så rykket ind over grænserne  til Europa.

Jævning af KZ-lejren “Vucjak” med jorden
Den 11.12.2019 blev Vucjak-lejren ryddet og migranterne kørt med busser til flygtningecentre i Bosniens hovedstad Sarajevo. Dagene efter blev sendt bulldozere op i bjergene og jævnede Vucjak med jorden.

Lukningen af kz-lejren var resultatet af et pres fra frivillige, der spontant har fundet sammen og rendt EU og FN og IOM og verdenspressen på dørene.

Men der er ingen steder migranter og flygtninge kan tage hen. Migranter tortureres og druknes i floder ved den kroatiske grænse af kroatisk politis tortur-patruljer.

Bosnien er blevet EUs Warzawa-ghetto for migranter 

Mange tusind migranter, mange af dem på flugt fra krig, forfølgelse og ekstrem fattigdom, er siden 2015 strandet i Bosnien. De kan ikke komme videre frem, men bliver udsat for tortur og nogle bliver kastet i floden og myrdes af kroatisk politi, når de forsøger at passere grænsen til EU, og de kan heller ikke komme tilbage til landene, de har forladt.

Der mangler indkvartering, mad osv. Migranterne, mænd, kvinder og børn, ligger i skovene og sover. Mange sulter.

Situationen er også farlig for Bosnierne internt. I grænseområderne har udviklet sig had og racisme og angreb på de mange migranter, der jo netop helst opholder sig tæt på grænserne til EU, i håb om at finde en vej over. Mange lokale bosniere føler sig utrygge og bange. Der sker også indbrud og tyverier, for er man sulten så stjæler man, hvis det er eneste måde at skaffe sig mad. – Og nødhjælpen til migranter fra de rige lande udebliver. Inde i landet er der store grupper af lokale frivillige, som forsøger at hjælpe, men også lokale, der er imod de frivilliges hjælp. Det skaber spændinger blandt bosnierne selv.

Bosnien har brug for hjælp. For at EU-lande hjælper til med at tage imod flere mennesker, der ikke kan overleve i deres hjemland. Bosnien har brug for at der bliver sendt hjælp til at skabe ordnede forhold for migranter. Migranterne har brug for hjælp til et liv.