En diktators flugt
og danske håndvaske

Den 8. december 2024: Efter årtiers jerngreb om Syriens folk, og ikke mindst nedslagtninger af samme, blev Syriens diktator, præsident Assad endelig besejret af oprørere og drevet på flugt. 

Og i Danmark var fremtrædende politikere som Inger Støjberg, Dansk Folkepartis og Statsminister Mette Frederiksen ved at falde over hinanden for at komme først med at råbe hjem med syriske flygtninge.

– Og medierne åd den råt

De pågældende politikere blev inviteret til interview efter interview og fik lov til at brede sig ud med romantiske forestillinger om syrere, der tager til Syrien og opbygger et land, der er lagt i ruiner. Som om, det gør menigmand – og dame bare lige.  

Som krydderi, har vi set de frygtelige billeder og tv-indslag af Assad-regimets underjordiske fængsler, torturredskaber og celler og børn, der pludselig dukkede op i fængslerne, og om de døde og de overlevende mishandlet til vrag og om de pårørende som leder og leder efter de forsvundne.  

Ikke et eneste kritisk spørgsmål til,
hvorfor Danmark i årevis har udvist flygtninge
til Assads rædselsregime 

I årevis har Danmark udvist syriske flygtninge til Syrien, netop til Assads rædselsregime. Ganske vist kunne syriske flygtninge ikke tvangsudsendes til Syrien, – netop fordi Assads regime var et rædselsregime.  – Men alligevel er familier blevet splittet ad. I nogle familier fik forældre asyl, men nogle af deres  børn, der fyldte 18 år i Danmark har  fået afbrudt deres skole og uddannelse  er blevet sendt til udsendelsescentre  med beskeden om, at de jo ikke var forfulgte i Assads helvede på jord

Jeg kan godt forstå politikere, der har himlet op
om det sikre Syrien under Assad
hellere vil tale om noget andet nu og gør alt for at aflede opmærksomheden fra deres ansvar og inhumanitet. 

Men det er mig omvendt ubegribeligt at medierne ikke  har taget fat og gravet i “hvordan kunne I ? ” Hvordan kunne I få jer selv til det? –  Hvordan skal vi kunne stole på jer, når I siger der er sikkert nu?  – Det har I hele tiden sagt. I al den tid Præsident Assad har siddet ved magten!

Og hvad er det for et flygtningenævn, der på trods af Assads rædselsregime har kunnet afslå asyl til syriske flygtninge. 

Hvad har kriterierne været? Det er åbenlyst, at det ikke har været faren ved at opholde sig i Syrien. For uanset for eller imod Assad, så var det farligt at bo i Syrien, ingen kunne føle sig sikker på ikke at komme under anklage, 

Når medierne undrer sig over hvorfor så mange
foretrækker sociale medier frem for de journalistiske,
så læs denne artikel.

Vi er en del, der savner årvågenhed fra mediesiden, her ligger det faktisk lige for: Journalister, som mig bekendt er uddannet og ansat til at være årvågne og stille kritiske spørgsmål, glemte at spørge: 

“Hvordan kunne nogen finde på at afvise syriske flygtninge til et regime som præsident Assads” – Her ligger det faktisk lige for, at spørge, hvilke konsekvenser kan det have haft for udviste, og hvordan kan et flygtningenævn, der siges at fungere som en domstol vende det blinde øje til, at det var farligt for alle at opholde sig i Syrien!

Et nb og afsluttende ord om nuværende situation i syrien

Ingen ved, hvordan det kommer til at gå i Syrien. Der er mange, der har interesse i at kriges i Syrien. Men næste spørgsmål, der bør trænge sig på: hvad gør vi for at hjælpe de arme mennesker, så syrere i Syrien kan få rette hjælp, her under humanitær hjælp som mad, og andre livsnødvendige fornødenheder, – så syrere, der er ved at rådne op på gader og stræder i Tyrkiet, Bulgarien, lejre i Grækenland m.fl, kan få den fornødne hjælp og for at dem, der uanset hvor de lever i dag og måske i fremtiden gerne vil, kan rejse til Syrien en dag. – Det klares ikke med at give dem 100.000 kr i hånden. Det klares først og fremmest ved at skabe sikkerhed og hjælp til netop “Opbygning af landet”