Af: Mona Ljungberg. 28.3.2025
Fredag den 21. marts er FNs internationale dag mod racisme.
Lørdag den 22. marts var det kurdisk Nytår.
I anledningen af det kurdiske Nytår havde Enhedslisten og Kurdisk Forum indbudt til konference på Christiansborg med temaet ”hvad sker der med de kurdiske områder i Syrien i forlængelse af Assad-regimets fald”
Jeg deltog.
Imens jeg hørte beretninger om racisme og diskrimination mod kurderne i Syrien, Irak, Tyrkiet, sad jeg og tænkte på Helin.
Helin er syrisk kurder bosat i Danmark siden hun var elleve år. Nu er hun seksogtredive år med tre børn. Den ældste er ni. Helin har aldrig kunnet føle sig sikker på noget som helst.
Helins og børnenes opholdstilladelse er nyligt blevet sat i bero. Efter Assads fald mener Danmark at det kan være helt på sin plads at udvise Helin og hendes børn.
Hvad sker der med de kurdiske områder i Syrien i forlængelse af Assad-regimets fald”?
Hvad skal der ske med Helin? Hvad skal der ske med børnene, som i praksis er danske uanset, hvad papirerne og juraen siger. Det er folketinget, der fastsætter loven, så mennesker som Helin aldrig kan føle sig sikker. Heller ikke i Danmark.
Hvad skal der ske med Helin? Hvad skal der ske med tre danske børn.