Flygtninge er gidsler mellem Danmark og Malta
1.11.2020
Den 3. august sejlede 26 mænd og en kvinde ud fra Libyen i en lille træbåd. Motoren satte ud og de 27 mennesker kom i havsnød indenfor Maltas redningszone. – Et Maersk tankskib i området blev adviseret af Maltas myndigheder og bedt om at tage de 27 mennesker ombord.
Efterfølgende nægtede Malta Maersk-skibet at sejle i havn og at tage imod de 27 reddede mennesker. I mere end en måned skulle de 27 mennesker blive gidsel mellem Malta-Danmark-Italien. Ingen lande ville tage imod 26 mænd og 1 gravid kvinde.
Selvom Maersk er dansk, og Danmark kun har ganske få asylsøgere og i flere år ikke har taget imod kvoteflygtninge, afviste Danmark at give 26 forliste mænd og 1 forlist kvinde husly og tog kontakt til Tunesien.
Malta og Italien er med deres beliggenhed, det farvandsterritorium, hvor flygtninge og migranter strander. Middelhavsstaterne står stort set alene i EU med opgaven at hjælpe de mange flygtninge. – Og vælger at være ligeså uansvarlige som alle de andre, herunder Danmark.
38 dage var de 27 mennesker ombord på et Maersk-skib som absolut ikke er egnet til passagerer, og måtte blive i havn ud for Malta. Undervejs søgte 3 mænd at begå selvmord ved at springe over bord.
Efter 38 dage fik de 27 mennesker lov til at gå ombord på SAR – NGO, der redder menneskeliv på middelhavet. To dage senere fik SAR lov til at gå i havn på Sicilien og sætte de 27 mennesker af.
Når ingen lande vil tage imod migranter, risikerer man at handelsskibe undlader eller overser de små både i havsnød, i og med at redderierne mister penge på, at deres skibe ikke kan sejle videre.