Af: Anemone Samy, medlem af Flygtninge i Fare

Jeg mødte “P” på Kærshovedgård udsendelsescenter for nogle dage siden.

Han fortalte mig sin historie, som jeg vil dele med jer her:

“Jeg kom til Danmark for 19 år siden. Vi blev hentet herop fra en flygtningelejr, min kone og jeg.

Vi startede vores  liv her, fik børn og lærte sproget. Jeg fik arbejde, og vi fik et hus.

Men jeg lavede en fejl. Og jeg skulle i fængsel. En del af straffen var, at jeg skulle udvises, men mit land vil ikke modtage mig. Jeg har ingen papirer, der beviser, hvor jeg kommer fra, og jeg kan ikke sendes tilbage til den flygtningelejr, som vi blev hentet fra, for den ligger i 3. land, og de er ikke forpligtede til at tage mig tilbage.

Derfor blev jeg sendt på udrejsecenter.

Jeg får ikke nogen lommepenge, dvs at jeg ikke har adgang til nogen form for indtægt, for det er ulovligt at arbejde, når man er på udrejsecenter. Lommepenge er kun for dem, der samarbejder om at blive sendt tilbage. Men jeg kan ikke samarbejde.

Nu har jeg boet i over 4 år på Kærshovedgård.

Jeg SKAL sove her hver eneste nat.

Jeg skal registreres hos politiet, og jeg skal deltage i motivationssamtaler hos politiet.

Min familie bor mere end 60 kilometer væk.

Jeg cykler frem og tilbage hver dag. Fordi jeg elsker mine børn. Og min kone.

Jeg lavede en fejl. Og jeg gik i fængsel.

Jeg tog min straf.

Men mine børn, min kone….de betaler også.

Hvor længe skal mine børn straffes på denne her måde?

Hvor længe skal min kone straffes sådan?

Hvad med de børn, hvis forældre aldrig har gjort noget kriminelt…de børn, hvis forældre bor her, kun fordi de ikke kunne få asyl – skal de børn også straffes for evigt?

Straffer Danmark børn med vilje?”