Om landsforræderi
I Syrien er man landsforræder, hvis man er modstander af præsident Assads regime eller mistænkt for at være det.
I Irak var man landsforræder, hvis man var modstander af afdøde Saddam Husseins regime. Han blev senere selv hængt som landsforræder.
I Chile var man landsforræder, hvis man var imod Pinochets regime.
I Tyskland var man landsforræder, hvis man var imod det nazistiske regime.
I Danmark er man landsforræder, hvis man har tilsluttet sig IS og fortrudt. –
I Danmark er man ikke landsforræder, hvis man beslutter at give militærudstyr til libyske militser, der fanger flygtninge og sætter dem i fængsel og sælger dem til slaveri.
I Danmark er man ikke landsforræder, hvis man beslutter at give penge og militærudstyr til Tyrkisk grænsebevogtning, så syrere skal betale menneskesmuglere for at komme væk fra krig og forfølgelse.
I Danmark er man ikke landsforræder, hvis man beslutter, at yde bidrag til kroatisk grænsepoliti, der torturerer flygtninge.