Af: Mona Ljungberg. 1.3.2021

Løvens hule DR.tv 18. februar 2021. Et tidligere bandemedlem har fundet vej ind i hulen. Han er blevet resocialiseret og er ude af bandemiljøet (fedt), har startet egen virksomhed (fedt) det går godt (fedt).  

Han har startet en rengøringsvirksomhed og har 18 indvandrerkvinder i arbejde. Målet er at vokse og få 200 indvandrerkvinder i arbejde i virksomheden, de skal ikke bare gå derhjemme og 4 mænd og 1 kvinde i hulen erkender problemet med de ikke-i-arbejde-indvandrerkvinder og sidder rørt til tårer over det resocialeserede bandemedlems nye kvindemission. 

I mener det godt løver. Det er jeg sikker på.

Men jeg er ikke rørt. Jeg får et deja vu.

Jeg har set det hele før. Dengang i 1960’erne, da der opstod akut mangel på arbejdskraft. “Kvinderne skal ud og arbejde”.  Dengang var det danske hjemmearbejdende kvinder, der skulle ud og tjene samfundet og ikke gå derhjemme og klø sig. Der boede stort set ikke en ny indvandrer i Danmark, så der var kun danske hjemmearbejdende husmødre at tage af (i døgndrift at passe hjem og børn og MAND, der kom hjem med lønnen, blev heller ikke dengang regnet for et arbejde)  Der blev pludselig set ned på den hjemmearbejdende husmor. Nøjagtigt som der bliver på hjemmearbejdende indvandrerkvinder i dag. 

Og nu var det sådan, at de danske hjemmearbejdende husmødre kun havde lært at gøre rent og lave mad og passe børn og nogle var private syersker, det der skulle til for at holde et hjem. (Til dig der er ung/yngre, indtil 60’erne var  fremstilling af tøj på fabrikker temmelig begrænset, både i Danmark og i Bangladesh). 

Så hvad var det for et arbejde 60’ernes kvinder blev rekrutteret ud til især. Fabrikkernes samlebånd, industrien blomstrede op med alt det nye fra Amerika, og ja så var der rengøringsjob. Masser af ledige lavtlønnede og nedslidende fabriksjob og  rengøringsjob. Som der er til indvandrerkvinder i dag (fabriksjob i dag mest i slagteribranchen, gætter jeg på, da man i dag har flyttet tøjfabrikation til lande hvor kvinder rekrutteres ud til  slaverilignende arbejdsforhold)

Og nej, der er intet nedværdigende i  rengøring og fabrik og lager, men hvis det er så attraktivt, hvorfor flokkes dagens danske kvinder og mænd for den sags skyld så om en uddannelse og titel og vellønnede job og ikke om rengøringsjobbet og samlebåndet? 

Det er bare sjovere at arbejde, hvis jobbet er interessant, og lønnen indsatsen værdig, hvad den bestemt ikke er på rengøring og andet nedslidende akkordarbejde. – Og det kunne jo også være, at flere indvandrerkvinder gerne ville ud i arbejde, hvis de blev tilbudt et kursus (udover madlavning og rengøring) eller ligefrem blev tilbudt  et uddannelsesforløb. 

Indvandrerkvinde integrer dig med et lavtlønnet rengøringsjob

Der er ganske rigtigt udenlandske kvinder i Danmark, der ikke har uddannelse med. Men der er også udenlandske højtuddannede kvinder kommet hertil, som ikke fik lov til at bruge deres uddannelse. Du skal tage et rengøringsjob sagde kommunen til en uddannet arkitekt!!! Man kunne måske lige have givet hende en chance, fremfor at koste hende af sted fra dag 1 med asyl (en sidebemærkning: hendes mand er uddannet ingeniør, og blev sendt i praktik i Ikea, og med 3 små børn og al ejendom mistet i hjemlandet, var det ikke muligt at bruge et år uden løn på danskkursus og jobsøgning indenfor faget). 

Jeg kender voksne, der er vokset op i danske asylcentre. I asylcentrene var de forment almindelig skoleuddannelse. De var også forment adgang til uddannelse, undtagen som 1-årig frisør. – Og nu står kommunen siger 1-årig frisør er ikke en uddannelse og sender dem helst i rengøringsjob. 

En indvandrerkvinde/flygtninge skal ofte  slide dobbelt så hårdt som danske kvinder for at få uddannelse og job. Nøjagtigt som danske kvinder skulle gennem 60’erne og op til årtusindskiftet. Men til forskel fra indvandrerkvinderne har danske kvinder statsborgerskab og har kunnet tiltvinge sig demokratiske rettigheder og ret til uddannelse. 

Indvandrerkvinder (mange) er blevet Danmarks nye proletariat, men det er Danmark selv der langt hen ad vejen skaber og fastholder indvandrerkvinderne i proletariatet. 

Og hvor ville jeg ønske, der kom et iværksætterprojekt, der støtter indvandrerkvinders opgradering eller uddannelse vel og mærke uden at de skal dø af sult, miste retten til permanent opholdstilladelse og statsborgerskab fordi de har brugt år på ulønnede studier.